Gagas stylist møder hård kritik for Mugler kollektion
Da Lady Gagas personlige stylist Nicola Formichetti i samarbejde med Sébastien Peigné viste sin første kollektion for det gamle franske modehus Mugler sidste sæson, var modeverdenen på den anden ende.
Lady Gaga var selv en af modellerne, som viste tårnhøje stiletter, see-trough toppe og proteselignende skuldre og Twitter buzzede i en grad, så man nærmest kunne høre det på gaden.
Til gårsdagens show i Paris var buzzen dog en helt anden, og Formichetti har hele dagen i dag, måtte lægge ryg og øre til en sværm af utilfreds mumlen for kritikere. Kombinationen af showets start, som viste Lady Gaga på storskærm (hun kom ikke selv denne gang) syngende: "I am a Mugler woman; don't fuck with me. Don't fuck with Mugler. Welcome to Paris; we are Paris," blev for meget for det konservative franske publikum og sammen med den generelle mangel på nyskabende mode og skuffelsen var stor. The Wall Street Journal's Christina Binkley tweetede endda efter showet: "I have rarely seen so many pissed off people rush out of a fashion show. Mugler. #pfw No new trends there."
Og hun var ikke den eneste kritiker der ikke fik hvad hun kom efter, den generelle holdning er, at showet mangler nye trends og at alt er set før i andre udgaver.
Eurowomans chefredaktør Anne Lose stemmer i: ”Forventningerne til Mugler kunne efter Lady Gagas optræden sidste sæson kun være tårnhøje og svære for designeren Nicola Formichetti at indfri. Og det blev de heller ikke. Mange af hans look hører ikke hjemme på en catwalk efter min mening, men nogle af kjolerne i sidste ende af showet kunne snildt ses på labre, sexede pariser it-girls. ” Og måske er det netop det vi kommer til at se, for hit-søstrene Claire and Virginie Courtin-Clarins var at finde på første række til Mugler-showet, eftersigende smilende.
Formichetti selv afsluttede dagen i går med at tweete til sine +95.000 følgere: Amen fashion black Jesus #Mugler @ladygaga