Opdateret: Givenchy for H&M?

Bedst som Maison Martin Margielas gæstekollektion for H&M i forrige uge blev revet ned af hylderne verden over, er spekulationerne om hvem der næste gang skal designe en kollektion for H&M i fuld gang. Og rigtig mange taler om, at Givenchy er i spil til at designe en kollektion. Twitter flyder over med overvejelser om et muligt samarbejde og de store websites har selvfølgelig samlet historien op. Det eneste, snakken om et eventuelt samarbejde dog er baseret på, er "løse rygter fra Givenchys ansatte."

Givenchy har de seneste sæsoner på fin vis formået af kombinere kulsort design med streetwear-elementer. Det er selvfølgelig primært chefdesigner Riccardo Tiscis fortjeneste, men også rappere som Kanye West har været med til at åbne flere folks øjne for det franske luksusbrand, der blev grundlagt i 1952.

Vi krydser fingre!

Opdateret:

Givenchy har netop nægtet, at et samarbejde med H&M er under opsejling, og kalder rygtet "usandt" til britisk Vogue.

Øv!

Se også: 20 lækre vinterjakker »