Go nuts - og bliv sund

Go nuts - og bliv sund

Har du (også) tendens til at småspise i løbet af dagen, så få indkøbt et mindre lager af sprøde nødder. De gør nemlig underværker for dig.

Mandler

Mandler indeholder mange af de gode fedtsyrer, E-vitamin samt biotin, der er et enzym, som hjælper ved omsætningen af fedt og kulhydrater. Ernæringsforskere i England mener nu at have belæg for, at mandler kan hjælpe dig med at vægten ned, og spiser du mellem 50 og 100 gram mandler om dagen, kan de små mandler få dit kolesteroltal til at falde. Desværre indeholder mandler også meget fedt og dermed også mange kalorier. Så spis mandler med måde.

Cashewnødder

Mangler du zink i kroppen, kan det føre til hårtab. Spis derfor gerne cashewnødder, da de er en god kilde til zink, som også er med til at booste sexlysten hos både mænd og kvinder.

Hasselnødder

Disse små nødder, som bruges til noget så lækkert som Nutella, indeholder store mængder folinsyre, et vitamin, der beskytter mod misdannelser hos fostre. Derfor er de ekstra gode at spise før og under graviditet.

Valnødder

Valnødder er fyldt med omega-3 fedtsyrer, der er gode for både dit hjerte, kredsløb og immunforsvar. Undersøgelser har vist, at hvis du spiser nødder fem eller flere gange om ugen, kan de hjælpe til med at nedsætte risikoen for hjertesygdomme.