Skopleje

Guide: Sådan plejer du dine sko og støvler

Undgå at dine sko og støvlerbliver grimme og krøllede af det danske vintervejr med denne guide til pleje, der passer godt på dit fodtøj.

Lak

Lak fungerer som en hinde, der indkapsler dine lædersko eller -støvler. Selve lakken kan du nemt holde med en særlig mousse til lak, en tør klud og en blød børste. Har du danset hele natten, kan du med fordel bruge en skolæst af cedertræ eller skum, som suger sveden ud af skoene.

Læder

Læder kan have mange forskellige overflader, der kræver samme type af creme og imprægnering, men forskellig pleje. Ballerinaer er f.eks. ofte tynde i skindet og har brug for en mere delikat behandling end et par grove støvler.

Ruskind

Ruskind er måske ikke det mest praktiske materiale til det danske vintervejr, men det ER faktisk muligt at holde dine ruskindssko eller -støvler godt kørende med de rigtige

plejemidler, børster og læster.

LÆS OGSÅ: De bedste flade støvler

Disse ting skal du bruge til at holde dine sko og støvler pæne:

1. Ruskindsopfrisker, 50 kr. Fås i mange farver, men er du usikker på farven, skal du hellere holde dig til en neutral, ellers kommer du til at misfarve skoene.

2. Skobørste med bløde børster, 60 kr. Ideel til dine lædersko og -støvler, når de skal pudses blanke.

3. Imprægneringsspray, 70 kr. Beskyt dine sko og støvler i læder og russkind med tre-fem lag imprægnering, før du bevæger dig ud i efteråret. Gentag behandlingen ca. hver anden uge.

4. Lack Mousse, Woly hos Shoecare, 68 kr. Den vandtætte lak er et kræsent materiale, der afviser både skocreme og imprægnering. Hold dine laksko blanke ved at polere med en lille smule mousse og en hel masse knofedt. Laksko har en tendens til at revne og krakelere og har ud over pleje også stor glæde af læster i skum eller cedertræ.

5. Skocreme, 49 kr. Fås i mange farver og er den ultimative base før imprægnering. Med imprægnering indkapsler du plejen, så skoen holder sig pæn i længere tid.

6. Støvlelæst, Shoecare, 129 kr. Holder formen i dine langskaftede støvler og forhindrer dem i at ligge og flyde i entreen.

7. Ruskindsbørste, Woly, 30 kr. Får ruskindshårene til at rette sig op, så skoene ser nyere ud.

8. Læst i cedertræ, Shoecare, 329 kr. Cedertræ er et supersugende materiale, og efter et halvt års brug kan du opleve, at læsten bliver mere mørk og blank. Slib den let med sandpapir, og den er så god som ny.

9. Skumlæst, Shoecare, 79 kr. Perfekt til at holde faconen på spidse sko og trække sved og anden fugt ud af skoene.

Alle plejemidler og redskaber er udlånt af Shoecare.dk, hvor du også kan finde nærmeste forhandler. Priserne er vejledende.


LÆS OGSÅ: Lingeriguide: Find den perfekte bh

Gå ikke glip af de seneste artikler! Tilmeld dig ALT for damernes nyhedsbrev her.