Anette Wille

Ingen hverdag uden håndcreme

Smykkedesigneren Anette Wille (46) skaber enkle og rå smykker i guld, sølv, diamanter og skind, og hælder også til naturmaterialer, når det gælder hendes skønhedsfavoritter.

Kan du anbefale ét produkt, du ikke kunne leve uden?

Ja, så må det være Tromborgs Anti-aging Wrinkle Serum. Den er meget dyr og luksuriøs, men den er fænomenal og fantastisk til at give ansigtshuden et pift, når man nu er nået en alder, hvor huden ikke er så spændstig mere.

Anti-Aging Wrinkle Serum, 15 ml, Tromborg, 720 kr.

Kan forhandles hos: Tromborg, 29 25 83 80

Tromborg.dk

Hvilket skønhedsprodukt har du altid i tasken?

På værkstedet kommer jeg i kontakt med mange former for væske og støv, og er derfor nødt til altid at have en håndcreme i tasken. Det skal helst være en god creme, som trænger ind i huden med det samme, så jeg bruger apotekets Decubal uden parfume, farvestoffer og parabener.

Hand Cream, 100 ml, Decubal, 100 kr.

Kan forhandles hos: Decubal, 72 22 30 00

Hvis du kun måtte give ét skønhedsråd, hvad skulle det så være?

Tag et dampbad med urter en gang om ugen for at rense kroppen igennem og skyl efter med iskoldt vand. Den opstrammende virkning kan ses med det samme!

Hvem har god skønhedsstil?

Jeg er stor beundrer af Kronprinsesse Mary – hun formår altid at se skøn og frisk ud og har en fantastisk stil, som er værd at skele lidt til

(Foto: Bo Nymann)

Hvilken behandler kan du anbefale?

Jeg vil gerne anbefale Helle Kærskov’s klinik ”Total Health” i Varde – den er værd at rejse efter. Hun har bygget sin klinik op efter et koncept, hvor du kommer omkring alle planer af sundhed: kost, motion og coaching. Efter et ophold hos Helle, er du som født på ny! Læs mere på totalhealth.dk

Læs også Amalie Stenders hårplejetips


Nøgleord: Anette Wille, smykker, skønhed