Jean Paul Gaultier er ikke fan af Anna
I et nyligt interview med designer Jean Paul Gaultier, har han nogle ikke så pæne ting at sige om Vogues Anna Wintour. ”Jeg brød mig ikke om filmen The Devil Wears Prada, for Anna Wintour er et større monster end filmen beskriver. Hun er ikke en positiv figur, hun er en figur.”
Til gengæld forsvarede designeren den netop dømte John Galliano: ”Jeg kender John en smule og jeg må sige, at det han viser med sit arbejde tydeligvis understreger, at manden ikke er racist. Når man ser videoen [hvor Galliano udtaler sig rascistisk red.], kan man se at der er nogle som provokerer ham. John har så meget talent. Han har lavet vidunderligt design for Dior. Og jeg synes det er helt forfærdeligt, at han ikke er knyttet til et brand mere.”
Det er set før, at modeindustrien har tilgivet sine udstødte. Hvem husker fx ikke hvordan Kate Moss blev tilgivet et halvt års tid efter hendes kokainskandale? Men om Anna Wintour vil være lige så tilgivende overfor Jean Paul Gaultiers udtalelser må indtil videre stå hen i det uvisse…
Læs også: Og så er der ballade om næste sæsons modeuger »