JewlsCph popper op i Illum
Den 29. oktober åbner JEWLSCPH en pop-up smykkebutik i Illum, som du kan nyde frem til den 31. december 2012, og derved sikre dine julegaver fra en af de førende smykkedesignere i Danmark.
”Netop fordi mange kvinder ønsker sig smykker til jul, var tanken med en pop-up smykkebutik i den søde juletid oplagt – og ILLUM det perfekte valg for konceptet – centralt beliggende og kendt af mange. For desuden at gøre det nemmere for mændene – opfordrer vi alle mænd til, at tage et billede med af deres udkårne, så vi sammen kan finde det rette smykke ift. kvindens look, stil og ønsket udtryk. Det er da lidt sjovere end en bh i en forkert størrelse! ” – siger designer Mai Manniche om tankerne bag smykkebutikken og fortsætter:
”Jeg vil også selv være meget i butikken for, at hjælpe kunderne med – og alle kan også på forhånd lave en aftale med mig ift. privat smykkestyling. Det glæder jeg mig meget til – for det rette smykkevalg kan virkelig gøre en forskel for den enkelte kvinde og hendes personlighed”.
Kig forbi fra d. 29. oktober.
Se også: Black Secret popper op »