Karl Lagerfeld er ude med riven i dagens MetroXpress

Karl Lagerfeld er ude med riven i dagens MetroXpress

Så kom dagen endelig, hvor Karl Lagerfeld foldede sine visdomsord ud i den europæiske gratisavis MetroXpress, som gæste-chefredaktør. Og vanen tro, holder Karl sig ikke tilbage med sine skarpe og kontroversielle meninger.

Vi har plukket lidt og har fundet frem til nogle af de mest kradse udmeldinger:

Om homoseksuelle ægteskaber

"Jeg kan godt lide ideen om lesbiske med børn, men jeg går ikke ind for mænd med børn. Børn har brug for deres mor. Min mor plejede at sige, at mænd ikke er vigtige. Man kan få et barn med hvilken som helst mand. Så måske har det påvirket mig. Men jeg tror det må være helt forfærdeligt ikke at have en mor. Jeg bryder mig ikke om ideen med to fædre. Kvinder er bedre til at opdrage børn. Mænd skal tage sig af deres karriere; kvinder er skabt til moderskab. Det er homoseksuelle ægteskaber ikke indrettet til."

Om Lana Del Rey, Adele og Florence Welch

"Jeg foretrækker Adele og Florence Welch, men som moderne sangerinde er Lana Del Rey ikke dårlig. Øjeblikkets stjerne er Adele. Hun er lidt fed, men hun har et smukt ansigt og en vidunderlig stemme."

Om russiske kvinder

"Hvis jeg var en kvinde i Rusland ville jeg blive lesbisk, for mændende er meget grimme. Der er få smukke, som fx Naomi Campbells kæreste, men i Rusland ser man de smukkeste kvinder og de meste forfærdelige mænd.

Kig selv i dagens MetroXpress og se Karl Lagerfeld udgyde sin mening om en masse andre emner...

Læs også: Citater fra Karl Lagerfeld »