Lille fredag prikker

Foto: PR

Lille fredag

Det er lille fredag: Med prikker på tøjet og gin i glasset

Vi fyrer op for denne uges festligheder med prikker på tøjet og gin i glasset. Faktisk disker vi op med tre forskellige gincocktails.

Kan du huske dengang, der var noget, som hed lille fredag? Dengang man kunne tage ud og drikke drinks en torsdag, selvom man skulle på arbejde dagen efter? Og ofte bare fordi man kunne. Tage ud, that is.

Siden marts 2020 har landet været lukket ned on/off, og det er efterhånden vanskeligt at huske, hvordan det føltes tage ud. Og du er træt af det. Træt af ikke bare så meget som at kunne mødes med vennerne på en brun bodega til en enkelt. Men det skal være slut med al den tristesse.

Det er tid til at feste igen. I små hold, det er klart. Bare følg vores guide, som hver torsdag giver dig gode drinks, lir til øjnene og pæne klæder.

Så er det torsdag igen, og vi er hoppet i prikkerne. Hopper du med?

Toej_ny.jpg

Polkaprikket

Den ser ikke ud af meget; en langærmet T-shirt. Men i rød og med hvide prikker, tilsat et par bredde jeans a la disse og festlige sko (det kunne være dem her), så er det slet ikke så tosset. Faktisk er det perfekt afstemt til at fejre, at det er torsdag.

CDG PLAY t-shirt fra Comme des Garçons PLAY, LOOSE Barrel jeans fra ARKET og slip-ins fra H&M.

Dior_sko_ny.jpg

What dreams are made of

Hvis alt var muligt (og penge ikke noget problem), var vi hoppet i de her sko i aften. Er du med os?

D-MOI PUMP fra Dior.

Perlebesat

Kunne du godt tænke dig at gøre lidt ekstra ud af din øjenmakeup, kan du gøre ligesom Oh Land og give den fuld smæk med perler. Brug eventuelt den lim, som medfølger falske øjenvipper – så skulle de gerne blive siddende hele aftenen.

Ballon med prikker.

Ballondans

En rigtig fest kræver balloner. Punktum.

Festlig folieballon fra temashop.dk

Glaskande og glas med kugler.

Ondt i håret?

Sideløbende med de mange gincocktails skal der drikkes vand. Det ved du. Og du vil takke dig selv dagen derpå. Den ellers lidt kedelige, men nødvendige, væske skal naturligvis serveres i pæne glas med smukke detaljer, som gør det nemt at kende sit glas fra andres. Coronavenligt, hva'? 

Drikkeglas fra Mark&Waldorf og mundblæst Eiffel kande fra Anna Von Lipa.

Drinks med gin.

En lille én til din lille fredag

Selvfølgelig byder din lille fredag også på en lille én – faktisk hele 3 styks…for der er jo ingen, der siger, at en gin pr. automatik skal serveres med tonic. Så her er 3 andre gode cocktails med gin, du skal kende. Se opskrifterne her.

Pasta med gin.

Og ikke at vi mangler en anledning til en lillebitte gin, men når din lille fredag nu slutter og ægtefredag kommer, så er det faktisk international gin & tonic dag. Og det skal selvfølgelige (også) fejres. Men gin i glasset. Og i gryden. For lige netop på fredag må da være den oplagte dag til at lave og servere en rigati alla gin; den skønne pastaret med cremet sauce, grillede citroner og gin! Se opskriften på pasta med gin her.

God lille fredag til dig og på gensyn i næste uge, hvor vi igen hopper i stiletterne og holder lille fredag her på ALT.dk.

Se, hvad vi ellers skriver om: Lille fredag og Shopping