Lykke og skønhed hænger tæt sammen

Lykke og skønhed hænger tæt sammen

Hvad er din skønhedshemmelighed?

- For mig er det vigtigt at tage stilling til, hvad man bruger på sin krop, og hvad man vil udsætte sig selv for. Alt for meget af det, vi bruger til at tage vare på os selv, har faktisk den modsatte effekt og har intet med skønhed at gøre, hvis du spørger mig. Jeg forsøger at undgå giftstofferne, og så tror jeg på, at det er vigtigt at bruge kvalitetstid på sig selv. Lykke og skønhed hænger tæt sammen.

Kan du anbefale ét produkt?

- Açai Facial Oil vandt 'Årets grønne produkt' til Danish Beauty Awards sidste år. Den holder virkelig min hud fugtet og silkeblød. Også i hård vinterkulde.

Açai Facial Oil, Rudolph Care, 795 kr.

Nærmeste forhandler anvises på: 33 13 11 23.

Hvilket skønhedsprodukt har du altid i tasken?

- Açai Lip Balm, som er lille og effektiv mod både tørrer læber, neglebånd, ru hænder - og til børnekinder.

Açai Lip Balm, Rudolph Care, 195 kr.

Nærmeste forhandler anvises på: 33 13 11 23.

Hvem har god skønhedsstil ifølge dig?

- Jeg kigger på udstråling, selvtillid, power, sødme og naturlighed, for det er med til at fremhæve skønhed. Et godt eksempel på dette er skuespiller Cecilie Stenspil.

Cecilie Stenspil prydede forsiden af ALT for damerne i januar sidste år.

Hvilken behandler kan du anbefale?

- Selvfølgelig vores forhandlere af Rudolph Care – flere af dem er også behandlere. De kan alle findes på »Rudolphcare.dk. Hvis jeg skal fremhæve én klinik, må det blive 'Naturligvis' i Århus. Christina, som ejer klinikken, laver en gudsbenådet Rudolph Care behandling.

Naturligvis

Kildegården 14 st. tv

8000 Århus C

Tlf. 86 13 00 09

»Naturligvis-aarhus.dk

Hvis du skal forkæle dig selv skønhedsmæssigt, hvad gør du så?

- Så tager jeg mig tid til en lang og dybdegående skønhedsbehandling til både krop og ansigt. Efterfølgende laver jeg en date med en veninde og nyder kold hvidvin og seafood med østers, muslinger, krabber og hummer. Og så tager jeg mig til en middagslur i solen.

Hvilken skønhedsoplevelse husker du som den allerbedste?

- Det var den dag, jeg stod med 'min baby' i hånden – det allerførste produkt fra Rudolph Care. Det var en Açai Make-up Remover, som jeg stadig gemmer, fordi den var den første. Jeg var så rørt, og stod med tårer i øjnene midt på fabrikken. Det var en kæmpe oplevelse, fordi vejen dertil havde været så lang. Det havde taget flere år at udvikle serien, og ingen var sikre på, om alle krav ville kunne blive opfyldt på en gang omkring certificeringer, duft, lækkerhed, kvalitet, og aktive råvarer. Og så lykkedes det alligevel – det var stort!

Açai Make-Up Remover, 100 ml, Rudolph Care, 295 kr.

Nærmeste forhandler anvises på: 33 13 11 23.



Læs også skuespiller Andrea Vagns »bedste skønhedstip.

Og få frisør Luise Hjortebjergs tip til »skønhed i hverdagen.



Nøgleord i denne artikel: Andrea Elisabeth Rudolph, Rudolph Care, Cecilie Stenspil, Danish Beauty Awards.