Mac støtter World Aids Day - og du kan være med

Mac støtter World Aids Day - og du kan være med

I morgen torsdag den 1. dec.er det World Aids Day, og en af makeup-brandet Macs hjertesager er netop at hjælpe kvinder og børn, der er berørt af Hiv og Aids. Det gør Mac blandt andet gennem fonden, Mac Aids Fund.

Sidse år lancerede mærket makeup-linien Viva Glam, hvor indtægterne fra salget af  hver enkel Viva Glam-læbestift og -lipgloss ubeskæret går til Mac Aids Fund, som indtil videre har indtjent og doneret mere end 224 millioner dollars på verdensplan.

Der vil  i morgen også være forskellige arrangementer, som du kan være med til, i Mac-standen i Magasin på Kgs. Nytorv, der vil sætte fokus på den gode sag. 

Fra kl. 16.00 til 18.00 kommer Hella Joof, Christiane Schaumburg-Müller, Cecile Hother, Nabiha , Anne Sofie Espersen, Søren Hedegaard og Peter Mygind forbi Mac-standen, hvor de vil være med til at sprede det gode budskab.

Kl. ca. 17.45 vil Hella Joof sammen med vores øvrige gæsteteam overrække en check på 500.000 kr. fra Mac Aids Fund til Peter Mygind på vegne af danske AIDS-Fondet (penge som er indtjent på salg af Mac Viva Glam produkter i Danmark alene).