Madonna designer klæder og duft

Madonna designer klæder og duft

Madonna kan meget andet end at synge, danse og instruere film. Efter den store succes som Madonna og datteren Lolas tøj-kollektion for juniorer, Material Girl, har fået i USA, tager sangerinden nu skridtet videre til at designe en linie for kvinder i alderen 27 til 50 år.

Linien får navnet Truth or Dare by Madonna, og til at kickstarte projektet lancerer hun en duft, som sidenhen vil blive fulgt op af sko, tasker og lingeri.

"I mange år er jeg blevet kontaktet utallige gange om muligheden for at skabe mit eget mærke. Nu er tidspunktet rigtigt, og jeg har fundet nogle gode partnere i Iconix, som kan hjælpe med at gøre mine visioner til virkelighed," udtaler Madonna.

Ifølge Madonna selv vil kollektion henvende sig til kvinder, der har en tidløs stil og en medfødt sex-appeal.

Lyder det som lige noget for dig, skal du et smut i Macy's i løbet af 2012, hvor kollektionen - lige som Material Girl - vil sælges eksklusivt. Parfumen vil dog blive lanceret flere steder i 2013.

Se også: Helena Christensen designer for AIDS-Fondet »

Køb her