Maison Martin Margiela for H&M (opdateret)
Opdateret d. 12/6:
Også blev gårsdagens største moderygte bekræftet. H&Ms næste store designsamarbejde er med Maison Martin Margiela.
“Maison Martin Margiela er et af de vigtigste og mest indflydelsesrige modehuse i de sidste tre årtier. Jeg er virkelig spændt på dette samarbejde, som vil give modeelskere over hele verden mulighed for at klæde sig i særligt udvalgt tøj fra Maison Martin Margiela. Dette samarbejde er en stor og uforglemmelig modebegivenhed,” siger Margareta van den Bosch, kreativ rådgiver i H&M.
Samarbejdet vil dække en tøj og accessories kollektion til både mandlige og kvindelige modefans, og vil blive solgt i 230 butikker verden og samt på H&M.com. Kollektionen vil kunne købes fra d. 15. november.
D. 11/6:
Ifølge WWD – der sjældent tager fejl – er Maison Martin Margiela den næste i rækken til at designe en kollektion for den svenske highstreet-gigant H&M. Kollektionen skulle angiveligt udkomme til november.
WWD reporterer, at H&M snart vil offentliggøre samarbejdet med Maison Martin Margiela. En talskvinde fra H&M udtaler dog til WWD, at de aldrig kommenterer rygter.
Maison Martin Margiela er kendt for sine skulpturelle kollektioner og for aldrig at være blevet set i offentligt.
Andre H&M-designpartnere tæller bl.a. Stella McCartney, Karl Lagerfeld og Jimmy Choo, og fra d. 4. oktober kan du købe accessories designet af modeblogger og japansk Vogues moderedaktør Anna Dello Russo.
Læs mere om Anna Dello Russo-kollektionen her »
Se også: Tag en tur i Karrusellen »