Marc Jacobs for Dior? - Opdateret

Marc Jacobs for Dior? - Opdateret

Det franske modehus Dior mangler stadig en chefdesigner efter fyringen af John Galliano, men nu svirrer rygterne om, at det kunne blive den elskede amerikanske designer Marc Jacobs, der sætter sig i chefstolen hos Dior.

Det er det brasilianske website Glamourama, der mener at vide, at kilder tæt på Bernard Arnault siger, at Marc Jacobs står øverst på listen til jobbet hos Dior.

Se også: John Galliano for retten»

"De to har ofte mødtes her på det sidste for at diskutere sagen," siger de hemmelige kilder, der ydermere hævder, at Marc Jacobs, der lige har fornyet sin kontrakt med LVMH for sit job som kreativ direktør hos Louis Vuitton, vil både kunne arbejde for Louis Vuitton og Dior.

Det lyder dog noget usandsynligt , at et menneske vil være i stand til at designe nye kollektioner for hele fire modehuse, så vi tror mere på, at han vil blive bedt om at vælge mellem Dior og Vuitton. Arnault vil selvfølgelig helst have, at Marc Jacobs vælger Dior, da det franske modehus har brug for positiv omtale efter skandalen med Galliano.

Se også: Marc Jacobs hædres»

Marc Jacobs har før benægtet rygterne og LVMH vil ifølge Vogue.com heller ikke sige noget om sagen. Vi følger den selvfølgelig nøje ... 

Opdateret...

Rygterne omkring Marc Jacobs og et Dior samarbejde er netop blevet forstærket. Begge parter nægter at udtale sig. Og Marc Jacobs forretningspartner Robert Duffy er pt. "out of office" og muligvis i Paris, hvor en eventuel aftale vil skulle skrives under.

Samtidigt er Célines Phoebe Philo blevet linket til Louis Vuitton som mulig afløser for Marc Jacobs.

Det er naturligvis fortsat rygter og vi følger udviklingen tæt...

Opdateret d. 30/8:

Endnu et tegn på, at Marc Jacobs er på vej over til Dior, er netop dukket op til overfladen. Forretningspartner og ven Robert Duffy har, i et i øvrigt meget kærligt og ømt interview med WSJ magazine, hvor Marc Jacobs på mange måder er omdrejningspunktet, udtalt at ”Marc uden tvivl har lært sit håndværk og er blevet en fantastisk tekniker. Han kunne sagtens lave en couture linje.”

I interviewet afslører Duffy desuden, at han er ved at adoptere, og at Marc Jocobs er selvskreven som gudfar.

Robert Duffy og Marc Jobs tætte bånd, stammer – ifølge Marc selv – fra at Duffy tidligere har reddet Marc fra sit heroin-misbrug tilbage i 1999.

Vi venter fortsat på en officiel udmelding fra Dior.