Marc Jacobs skal ikke arbejde for Dior
Rygterne har været mange og varet i lang tid, men nu skulle det være helt definitivt slut med at spekulere yderligere i, hvorvidt Marc Jacobs forlader LVMH-group for at forsøge dig hos couturehuset Dior. For ifølge kilder tæt på Jacobs og LVMH-group bliver Marc Jacobs hvor han er.
Angiveligt skulle forhandlingerne været blevet afsluttet i midt-november efter at have været i gang siden juli. Og grunden til at Marc Jacobs ikke skal til Dior? Penge. Kilder fortæller, at Diors præsident, LVMHs CEO Bernard Arnault og Marc Jacobs ikke kunne blive enige om et passende beløb for skiftet, og desuden ønskede Jacobs at medbringe hele sit team fra Louis Vuitton over til Dior, hvilket ikke kunne lade sig gøre.
Spørgsmålet er således: Hvem der skal så overtage Dior? Alle fra Alexander Wang til Albert Elbaz har været nævnt som mulig kandidat, og nu er der begyndende rygter om Tom Ford som kandidat. Måske ender det endda med at Galliano bliver taget til nåde og kommer tilbage, det vil kun tiden vise.
Læs også: Marc Jacobs for Dior? »