Min sundhed: Sofie Blom
Den 27-årige studerende læser ernæring og sundhed ved Professionshøjskolen Metropol.
Derudover arbejder hun som foredragsholder hos Frugtformidlingen og som sundheds-konsulent hos modelbureauet 2PM, hvor hun coacher nye modeller i sunde spisevaner.
Fortsætter på næste side...
Min træning
“Jeg elsker virkelig spinning og træner fire gange om ugen i Fitnessdk, gerne sammen med min kæreste. Den høje intensitet og elektroniske musik får min energi helt op. Derudover vægttræner jeg for at styrke især min mave og ryg. Sidste år investerede jeg også i en personlig træner, der lærte mig at træne rigtigt ud fra min krop. Det er den bedste investering, jeg længe har lavet.”
Gina Tricot, 99 kr.
New Balance, 599 kr.
Min mad
“Jeg tænker selvfølgelig over, hvad jeg spiser, men mest, fordi mad interesserer mig. Spiser man rigtigt, holder man vægten helt naturligt. Jeg er modstander af diæter, da man ofte taber sig for hurtigt for derefter tage det hele på igen, plus lidt mere. Selv fokuserer jeg på at holde mit blodsukker stabilt, så jeg aldrig bliver for sulten. Jeg spiser meget protein- og fiberrigt og starter dagen med en kop te, skyr med bær og mandler eller en hjemmebagt bolle proppet med hørfrø, chiafrø og andre gode sager. Jeg holder mig fra hvidt brød, ris og pasta og kartofler i hverdagen, men spiser lidt af det hele, inklusive slik og kage, i weekenden. Jeg elsker dansk sommermad som fjordrejer, fisk, grillmad, salater og jordbær, gerne med fløde. Mums.”
Hørfrø fra Urtekram, 19 kr.
Original Chia, 500 g hos naturoghelse.dk, 78,50 kr.
Min skønhed
“Jeg går meget op i mit udseende og vil gerne se sund og velplejet ud. Hver morgen vasker jeg mit ansigt med Ultra Facial Cleanser fra Kiehl’s, og en gang om ugen bruger jeg også ansigtsscrubben Epidermal Re-Texturizing Micro-Dermabrasion for at rense min hud i dybden. Til at give fugt veksler jeg mellem Nuxe og Lancôme, og til kroppen sværger jeg til klassikeren Lait Corporel fra Biotherm, der i min verden aldrig går af mode. Hvad angår makeup, bruger jeg Lancômes foundation Teint Miracle, lidt eyeliner og den eneste mascara, som duer, Diorshow Blackout.”
Ultra Facial Cleanser fra Kiehl’s, 130 kr.
Vitaminer
“Jeg tager dagligt en multivitaminpille, men mener generelt, at hvis man spiser varieret og ikke har ekstra behov som jernmangel eller er gravid, er man fint dækket ind. Jeg burde dog nok tage D-vitamin, da jeg ikke når op på de 200 gram fisk hver uge, som det anbefales.”
Multivitamin, 150 stk. fra Pharma Nord, 169 kr.
Afslapning
“Jeg slapper faktisk bedst af, når jeg laver mad. Det hyggeligste, jeg ved, er dog at tage ud at spise sammen med min kæreste og snakke ørene af ham. Vi har købt et lille hus i Charlottenlund, så mine næste mange ferier bliver forhåbentlig tilbragt i min fremtidige grøntsagshave eller jordbærbed. Ellers elsker jeg alt, der indebærer 30 grader, palmer, turkisblåt hav og masser af vandmelon, gerne i selskab med en god krimi af Jussi Adler-Olsen eller Jo Næsbø.”
Jussi Adler-Olsen, Flaskepost fra P, Politikens Forlag, 140 kr.
Se også: 6 lækre beauty-nyheder »