Mini Beckham stjæler billedet i ny Burberry-kampagne
David og Victoria Beckhams ældste søn Romeo har fået sin debut i rampelyset, som stjerne i en ny Burberry-kampagne.
Burberry har i takt med deres nye Spring Summer 2013 kampagne, udvidet familien med endnu et sæt unge smukke britiske personligheder. Skønheder som Cara Delevingne, Edie Campbell og Charlotte Wiggins, har nu fået selskab af Max Rendell og Romeo Beckham.
Det nye cast giver kollektionen et upbeat image og den unge Romeo stjæler indtil videre billedet med stil. Hvad skal vi sige – æblet falder ikke langt fra stammen! Med sin gennemtrængende energi og unge sind, er Romeo bestemt et underholdende element i den ellers sofistikerede og klassiske kampagne skudt af Mario Testino. Du kan selv få en snert af både kollektionen, kampagnen og Romeo Beckham i videoen nedenfor.
Kollektionen er tilgængelig verden over fra onsdag d. 3. januar 2013.