PR manager Yael Freifeldt foretrækker at shoppe i London, hvor hun også har boet i ni år.

Mode i blodet

At der i klædeskabet hos Won Hundreds PR manager Yael Freifeldt, 30, hober sig mærker som Chanel, Isabel Marant og Christian Louboutin op er ikke tilfældigt, for når man er opvokset i en skrædderfamilie, er det svært ikke at interessere sig bare en lille smule for mode og kvalitet.

Hvor holder du af at shoppe?

Jeg er næsten lige kommet hjem efter knap 9 år i London, så jeg holder meget af at komme tilbage på shoppe weekends i den britiske hovedstad. Marylebone High Street er min absolut favorit shoppegade med butikker som Matches, Sandro, Space NK, French Sole, The Konran Shop, etc. Jeg elsker også at shoppe i Tel Aviv, som har en fantastisk blanding af highstreet-mærker som American Apparel og Club Monaco, samt lokale små design butikker.

Hvad bliver dit næste køb?

Jeg går og drømmer om en skøn enkel forårsfrakke fra Won Hundreds ss. Den er marineblå, så lidt mere forårs-agtig end en sort en af slagsen, og så kan jeg godt lide det lidt enkle herre-snit.

Hvilke er dine favoritdesignere eller mærker?

Selvfølgelig er jeg vild med Won Hundred, som jeg jo arbejder for. Designet er lige min stil - meget nedtonet og klassisk, men altid med en lille cool detalje. Jeg ELSKER også alle de franske mærker som Sandro, The Kooples, Iro og Isabel Marant for deres lidt mere feminine stil. 

Hvad betyder mode og stil for dig?

Jeg må jo nok indrømme, at det betyder meget for mig. Det ligger i mit blod, da min morfar er skrædder og startede sit skrædderi, Celli Freifeldt, for over 60 år siden, som min mor i dag driver videre. Jeg er derfor vokset op med Vogue, knappenåle og modesnak.  

Hvad skiller du dig aldrig af med?

Mit ur, som jeg fik, da min søn blev født, alle mine smykker, hvor de fleste er arvede eller gaver af min familie i forbindelse med mærkedage og mine Chanel tasker, samt min samling af blazer jakker fra Celli Freifeldt.

Neon farver, logo fra top til tå og lange røde negle

Den marineblå frakke fra Won Hundred, som Yael går og drømmer om lige nu.

Læs også om designer Mette Hoffs stil

Nøgleord: Won Hundred, PR, Celli Freifeldt, smykker