Jakkesættet er blevet transformeret, og har fået et comeback i nye variationer, farver og modeller. I de seneste vinter- og efterårskollektioner har man igen og igen set modellerne i sæt, og de nuværende og kommende forårs- og sommerkollektioner følger trop.
Det lækre ved sættet er, at man både kan gøre det hverdagsagtigt og splitte det, og at man kan stjæle spotlightet og bære det sammen.
Sæt 1: By Malene Birger
Årets sommersæt behøver ikke at være mønstret, men kan som dette, fra By Malene Birger, være mere enkelt. Denne variation vil med dets fine lyserøde farve passe fortryllende til solgylden hud. For at sætte den sarte, lyserøde farve helt i fokus kan sættet kombineres med sko og accessories i pinke og rødlige nuancer. Blazeren tilsat en hvid T-shirt og et par jeans er perfekt til hverdag, mens hele sættet sammen med et par stiletter er perfekt til fest.
Se også: Moderedaktionens favoritter - Hop i hyggetøjet
Sæt 2: Carven
Vi er vilde med Carvens bud på et sommersæt! Den røde farve er perfekt til det smukke mønster og giver sættet et royalt look på trods af blot at være et par shorts og en T-shirt. Den lyserøde krave giver sættet et casual, girly look og dæmper samtidig sættets meget iøjefaldende print. Sættet kan sættes sammen med alt lige fra bare tæer, glitrende ballerinaer og høje stiletter. Også dette sæts enkle dele vil hver for sig være vildt charmerende tilsat en enkel bluse eller nederdel.
Det grafiske print er tydeligvis også noget der er kommet for at blive. Dette sæt fra H&M er mere nedtonet grundet at det sort/hvid print kun er midt på de enkle dele og ikke ud over det hele. Sættes adskiller sig fra mange af de andre sæt i og med at det består af en nederdel og en bluse. Hvilket, trods de androgyne farver, giver sættet et feminint look. Den perfekte genvej til et mønstret sæt der ikke larmer alt for meget.
InWear står for forårets absolutte hit i form af dette jakkesæt. Den dybe marineblå farve kombineret med det hvide blomster print tilfører sættet et eksklusivt look. Sættet kombinerer på en og samme tid pyjamas-, jakkesæt- og mønstertendenserne i samme sæt. Da sættet er så iøjefaldende i sig selv, ville vi tilsætte det en enkel T-shirt og enkle guldsmykker for ikke at larme alt for meget. Til gengæld ville vi tage et par kulørte høje hæle på for at give sættet lidt ekstra feminin kant.
Den bordeaux farve var et af de største hit den foregående sæson, og noget tyder på at det samme gælder for den kommende. Wood Wood har i deres bud på et sæt givet det klassiske jakkesæt et festligt og feminint look, grundet det skinnende materiale og den atypiske farve. Med dette sæt har man muligheden for enten at tilføre det et maskulint touch ved at tilsætte et par herresko eller skrue op for det feminine og sætte den røde nuance i fokus ved hjælp af sko og tasker i rød og bordeaux.