Sådan snyder du dig slankere med modeeksperternes tips
Julen er skøn, vi hygger med familien til diverse sammenkomster og forkæler os selv. Til disse sammenkomster er der alt hvad hjertet begærer: sild, flæskesteg, brunkager, marcipan og gløgg. Desværre er disse lækkerier ikke kaloriefattige, så efter nytårsaften sidder mange og er lidt utilfredse over de ekstra to kilo de har fået anskaffet sig. Bluserne er begyndt at stramme lidt, bukserne kan man pludselig ikke lukke og påklædning virker derfor uoverskuelig. Så i denne anledning har vi lagt vægt på tøj der slanker – her får du redaktionens 6 bedste tips.
1. Find den perfekte T-shirt
En T-shirt der dækker skuldre og overarme, men der i mod lader kravebenene og håndled syne, skaber en slankende effekt. På den måde fremhæver du dine slanke områder. Og har du fået en lille julemave, så sørg for at din T-shirt ikke bliver tætsiddende.
T-shirt, DAY Birger et Mikkelsen, 600 kr.
Se også galleriet: Vamsede striktrøjer - se 8 multifarvede
2. Tilsæt dit outfit nogle øreringe
Et par øreringe og opsat hår kan få halsen til at virke længere. En lang hals giver en slankende effekt. Så invester i et par, der passer til lidt af hvert og nyd at pynte dig lidt om morgenen.
Øreringe, Isabel Marant, 525 kr.
3. Hop i stiletterne
Et par stiletter kan på dine ben til at syne længere og tyndere. Vælger du et par stiletter i matchende farve som dine bukser/strømpebukser er det blot et plus. Så er du ikke en haj til at gå i stiletter, er det bare at komme i gang med at øve på stuegulvet.
Stiletter, Karen Millen, 1.145 kr.
4. Stjæl fokus fra numsen med en lys bluse
Når du tilsætter en lys top til et par mørke jeans/bukser fjerner du fokus fra numsen. Find eventuelt en bluse der synliggør din talje, på den måde sørger du for at få fremhævet dine fordele. Blusen må gerne have lidt længde, så den skjuler din popo en smule.
Bluse, Mango, 300 kr.
5. Køb en sort kjole
Farven sort kan virke mindskende. Vælg en kjole der som udgangspunkt slutter lige over knæet og ALDRIG midt på, da det giver kortere ben. Størrelsen er også vigtig når du køber tøj, erkend dine former og vælg tøjet så det ikke sidder og strammer de forkerte steder.
Kjole, Topshop, 875 kr.
6. Forkæl dig selv med shapewear
Shapewear er kvindens bedste ven. Salget er eksploderet her i julen og det er der god grund til. Med shapewear kan du nemlig snyde dig en hel størrelse mindre. Så det er bare med at finde dankortet frem!
Shapwear, Woldford, 1.600 kr.