Modeuge i Milano: Mød Danmarks nye supermodel
Dag 2 i Milano bød på masser af solskin, farverige og 70’er inspirerede kollektioner og et kort møde med Danmarks nye supermodel Caroline Brasch Nielsen.
Fendi slår sommertonen an med et orgie af 70’er fornemmelser, der generelt betegner stemningen for sommer 2011. Kollektionen startede med en serie romantiske bondepigekjoler efterfulgt af gulvlange skørter, tunikaer og smukke toppe og skjorter med geometriske kokoon-ærmer. Farvetonerne var orange, pink og grøn, der blev yderligere underbygget af en serie tasker, sko og bælter i matchende nuancer.Dagens look
Vi glæder os allerede til næste sommer og især det helt hvide suit og de farverige gulvlange nederdele står højt på Eurowomans ønskeliste.Dagens show: D&G
Allerede da den fine indbydelse med blomsterfrø ankom til hotellet, havde vi forudset, at D&G-showet ville stå i fuldt flor. Catwalken var bygget op som en overdådig blomsterhave, og pigernes tøj med blomsterprint fik det hele til at komme til live.Den overdådige afslutning var den efterhånden klassiske D&G, hvor alle pigerne kom på podiet samlet iført gulvlange, florlette kjoler – hver og en forskellig.Dagens streetstyle
Moderedaktør Liz fra Flare Magazine er smuk i metallisk vintagekjole kombineret med armyjakke fra Topshop og Balenciaga-stiletter. Det smalle taljebælte fuldender den ladylike stil.Dagens model
Vi stødte på Danmarks nye topmodel Caroline Brasch Nielsen, der netop havde gået D&G-showet, der var iført et sejt rock chick-look.Vi nåede lige at spørge Caroline, hvad hendes musthave fra kollektionen er, og det var den yndefulde, gulvlange kjole, som hun selv gik i.Dagens event & redaktionens outfit
Konceptbutik Corso Como dannede rammen om en udstilling af Georg Jensens elegante, vindrueinspirerede smykkekollektion. Denise fra Georg Jensen så fantastisk ud i Acne-kjole, Vilsbøl de Arce-kappe og Marni-stiletter, mens moderedaktør Rikke var i tanktop fra Cos, cardigan fra Uniqlo, bukser og bælte fra Chloé og Prada-stiletter.Dagens overraskelse
Genbrug er in style. Når chefredaktør på amerikansk Vogue Anna Wintour gør det, så kan alle vi andre også. Vi spottede hende frontrow til Fendi iført selv samme kjole ...... Som hun havde på til Fashion Night Out i New York tidligere på måneden.
Redaktionens billeder er taget med Samsung-kamera og blog skrevet på Samsung N220 computer