Modeuge i Paris: Chanel og Karl forfører os igen

Modeuge i Paris: Chanel og Karl forfører os igen

Dagens show

Chanel viste igen en storslået kollektion, som vi ikke vil glemme foreløbig her på Eurowoman-redaktionen. Designer Karl Lagerfeld bød på alt lige fra klassiske bouclé-sæt og printede chiffonkjoler til mere sporty kreationer med jeans og skulpturelle toppe. Det var en mere brugbar og yngre kollektion, som stadig er chik og fransk på den helt rette facon. Der var heller ikke sparet på farverne, som spændte lige fra sart lysegul og baby blå til lyserød og lilla.

Karls yndling, den danske topmodel Freja Beha Erichsen, gik selvfølgelig Chanel. Her er hun i en mere rå version af det klassiske sort/hvide Chanel-look med udsmykkede bukser og printet kort jakke tilsat mørke smokey eyes.Smukt og feminint. Sart lysegult bouclé-sæt tilsat overdimensionerede sorte øreringe, som skabte en smuk kontrast til looket. Det skrabede hår giver det et ekstra råt twist.Far og søn på catwalken, så kan det ikke være bedre. Hvem drømmer ikke om deres egen lille chanel baby boy ... eller?Et af de mere rockede og street-venlige sæt på catwalken med slidte denimbukser og mavekort strik.Smukke farvestrålende kjoler og toppe med abstrakte prints var også at se i et væld af afskygninger. Designer Karl Lagerfeld og Inès de la Fressange, som var Chanels faste model og Karls muse tilbage i 80’ene, sluttede det famøse catwalkshow af til tonerne af The Verve’s Bitter Sweet Symphony.Dagens look

Den smukke danske model Agnete Hegelund bar en yndig og feminin blondekjole med smukke skulpturelle draperede detaljer til Collette Dinnigans show. Det nudefarvede underskørt giver kjolen et ekstra eksklusivt touch. Dagens frontrow

Party-prinsessen Courtney Love var at finde frontrow til Chanels show. Hendes lidt for vilde dage var forsøgt gemt bag et heftigt lag makeup og et ellers tomt stirrende udtryk. Men suk, vi elsker hende alligevel.Dagens beautylook

Valentino viste et sexet og romantisk look, hvor øjnene var indrammet med en lækker sølv øjenskygge, masser af sort mascara og falske øjenvipper.Huden var helt lys og porcelænsagtig, læberne lyse og neutrale, og øjenbrynene var igen afblegede. Håret fik en midterskilning og blev flettet i en løs fletning uden produkter i. Dagens event

Modehuset Kenzo fylder 40 år i år, og det blev fejret med en storslået fest, hvor it-pigen og dj Leigh Lezark fyrede op for festen.

Dagens streetstyle

Den italienske blogger Valentina Siragusa. Se hende blog her: factorystyle.blogspot.com »

Dagens outfit

Gertrud i kappe fra Zara, skjorte fra Acne, shorts fra Alexander Wang, sko fra Chloé og taske fra Chanel.Sara i jakke fra Maje, t-shirt fra Monki, halskæde fra Cos, jeans fra Cheap Monday, sko fra Zara og vintage taske fra Dior.

Dagens treat

Jubi! Vi fik lækker makeup i en sød gavepose til Chanels show. Smokey eye palette, sort mascara og neglelak i White Satin og Black Satin til at kreere et klassisk black/white Chanel-look med.

LÆS OGSÅ: Modeuge i Paris: Kvinderne styrede catwalken »

LÆS OGSÅ: Bliv inspireret af stjernernes casual efterårsstil »