Morder og ekskone til Gucci-arving siger nej tak til daglig udgang

Morder og ekskone til Gucci-arving siger nej tak til daglig udgang

Patrizia Reggiani, eller Patrizia Gucci som hun engang hed, har siddet i italiensk fængsel siden hun i 1998 blev dømt for at have hyret en lejemorder til at dræbe sin eksmand Maurizio Gucci, enearving til Gucci-formuen.

Maurizio Gucci, som blev skudt på trapperne foran sit kontor i Milano, måtte lade livet da ekskonen Patrizia Reggiani ikke var tilfreds med hendes årlige underholdningsbidrag på 2.1 million kroner, eftersom Maurizio Gucci kort efter parrets skilsmisse solgte sin andel i Gucci til 915 millioner kr. til et investeringsfirma ved navn Investcorp og derved blev betydeligt rigere i kontanter.

Patrizia Reggiani, som ligeledes er berømt for sit citat ”Jeg vil hellere græde i en Rolls-Royce end at være glad på en cykel”, blev efterfølgende omtalt som den sorte enke.

Ikke upassende blev Patrizia Reggiani idømt 26 års fængsel for sin forseelse, og i går – mere end et årti efter domsafsigelsen – blev den 63-årige enke tilbudt en daglig løsladelse mod at hun ville få et job. Et tilbud som enken havde følgende at sige til: ”Jeg har aldrig arbejdet en dag i mit liv og det vil jeg bestemt ikke starte på nu!”

I stedet ønsker Patrizia Reggiani at fortsætte med at passe sine orkideer fra sin celle, en hobby som hun bruger ca. 53.000 kr. på om måneden, og passe sin kæle-fritte. Patrizia Reggiani får desuden lov til at besøge sin aldrende mor to gange månedligt.

Læs også: Dagens citat fra Christian Louboutin »