Multikunstneren Henrik Vibskov udfordrer catwalken

Multikunstneren Henrik Vibskov udfordrer catwalken

Henrik Vibskov er efterhånden en mand med et bugnende CV, og i disse dage kan multikunstneren tilføje endnu en erfaring på den efterhånden lange liste.

Sammen med et internationalt team står Henrik Vibskov bag udstillingen Basic Instincts i Berlin, hvor den klassiske ide om catwalken som et langt smalt podium bliver udfordret. I stedet kan du her opleve en udstilling med scenografiske landskaber, der ligesom tredimensionelle metaforer indkapsler de designede objekter i et tværkulturelt projekt, som forener kunst, design, mode og arkitektur.

Ud over Henrik Vibskov, der er ansvarlig for udstillingsdesignet, består det kreative team af José Klap og Sandor Lubbe fra det tyske trendsættende Zoo Magazine samt flere andre.

Du kan opleve udstillingen fra d. 30. juni til d. 30. juli 2011, hvorefter udstillingen tager på international turné.

Læs også: Se Henrik Vibskovs butik i New York »