Nicci Welsh bliver makeupartist for Maybelline

Nicci Welsh bliver makeupartist for Maybelline

Det er netop blevet offentliggjort, at Nicci Welch bliver makeupartist for Maybelline New York i Danmark.

Nicci Welsh er britisk, født og opvokset i Northamptonshire i England og flyttede til Danmark i 2004. I 2010 slog hun dørene op for sit eget makeup akademi, United Makeup Academy, hvor hun uddanner kommende stjerner til den kreative branche.

Nicci spiller også en stor rolle under modeugerne, og internationalt har hun navne som Burberry, PeterJensen og Preen på CV'et. Hun er også eftertragtet blandt stjernerne og har arbejdet med bl.a Paris Hilton, Robyn, Robbie Williams, Coldplay, og i Danmark tæller listen bl.a. Aura, Medina, Nik & Jay, Alphabeat og Mads Mikkelsen.

Se også:Hverdagsmakeup med et twist »

Hvordan blev du makeupartist?

"Man kan vel godt sige, at jeg er født med et forskønnende gen til at forvandle menneskers look og få dem til at føle sig smukke. Min mor er frisør, og nogle af mine tidligste minder er, hvordan hun fik andre til at føle sig smukke. Jeg gik i hendes fodspor, og under min uddannelse som frisør arbejdede jeg i en salon, hvor de havde en skønhedsafdeling, og her startede jeg med at lægge makeup på mine kunder. Derfra var jeg solgt."

Hvad er din definition på skønhed?

"Individualitet – det er forskelligheder, der gør mennesker smukke og definerer en persons skønhed."

Hvilket makeupprodukter bør alle kvinder have på sig?

"Makeup er kvindens bedste ven. Det hjælper os til at føle os smukke og få den selvtillid, vi har brug for. Makeup kan skjule småfejl og fremhæve vores bedste sider. Alle kvinder kan have glæde af en concealer, eyeliner, mascara, øjenbrynspen, en læbestift eller lip-pencil."

Se også: 15 hemmeligheder om din hud »

Hvad er dit personlige makeuptip?

"Concealer på øjets inderste hjørne, tegnet i C-form ned under øjet og blendes med lillefingeren, er en fantastisk måde at skjule trætte øjne på. For friske læber, brug lidt Cherry-Red farvet læbestift på en lillefinger og dub den på læberne, så får de et blødt bærfarvet look."

Hvad inspirerer og begejstrer dig?

"Modeugerne er fantastisk inspiration for mig. Her er det mit job at finde nye måder, som hjælper designeren med at udtrykke deres kreativitet. Jeg bruger deres historie og detn de vil udtrykke gennem kollektionen, og kombinerer det med mit eget for at skabe et perfekt look. Mine ideer udspringer både fra livet og historien. Jeg elsker at se på folk, når jeg rejser og observere forskellige stilarter på gaden. Historiens mange perioder indenfor kunst, mode og film er også en vigtig inspirationskilde."

Se også: Sådan bliver du forårslækker »

Hvad betyder det for dig at være makeupartist for Maybelline New York i Danmark?

"Great Lash Mascara var det første produkt fra Maybelline, der for mange år siden fangede min opmærksomhed, og den har altid været imakeupkufferten hos de bedste makeupartister i verden. At være en del af Maybelline familien er super spændende for mig, og det betyder, at jeg får mulighed for at vise alle hvor fantastiske Maybellines produkter er, og hvad de kan.

Hvilke er dine Maybelline musthave-produkter?

"Master Drama Kohl, the Falsies Mascara, Dream Nude Foundation, Color Sensational Lipstick (Cherry Candy), Dream Lumi Concealer og Mini Colorama (Party Blue)."