Nu er der mode i din radio
Moden er ikke alene overalt på nettet, i tv og naturligvis iblade som ALT for damerne. Nuindtager den også din radio i programmet 'Kollektionen'.
Hvis du ikke kan få nok af mode, var det måske en idé at stille ind på Radio 24syv, som i maj lancerede et nyt modeprogram.
Det hedder 'Kollektionen' og handler om alt det mode gør ved os og det vi gør ved tøjet, skriver Radio 24syv i en pressemeddelelse.
Programmet er redigeret af Niels Pedersen, som du måske kender som Politikens mode-skribent.
De første programmer om de store modehuse og stjernedesignere, kan du podcaste på Radio24syv.dk.
I programmets ekspertpanel sidder blandt andet journalist Lotte Freddie, Ph. D og fotograf Erik Hansen-Hansen, designer Lennart Raaholt, Designer Silas Adler og designer og direktør Mads Nørgaard.
Du kan også lytte med når næste program sendes Pinsemandag d. 28.05 kl. 15.05.
Se også: Sommerens 7 største modetendenser
Se også: ALT for damernes modegallerier