Nye look fra Londons modeuge
Den engelske modeuge er i fuldt sving og vi har udvalgt en håndfuld af de bedste nye sommerlooks fra de britiske designere.
Matthew Williamson forår/sommer 2011
Williamson er stadig svært begejstret for vilde prints, men denne sommerkollektion indeholdt også mere afdæmpede nuancer og sexede hverdagskreationer til storby amazonen.Sass & Bide forår/sommer 2011
Sass & Bides kollektion var både super feminin og edgy, med fokus på skæve detaljer som oversized kraver og udskæringer.Vivienne Westwood Red Label forår/sommer 2011
Westwood designer stadig til unge, cool London-typer og hendes nye kollektion indeholdt karakteristiske Red Label-elementer som preppy skjorter og skæve print-sammensætninger. Her er det den engelske it-pige Daisy Lowe på catwalken.House of Holland forår/sommer 2011
Henry Holland åbnede sit catwalkshow med dette uendeligt Carrie Bradshaw-inspirerede outfit og præsenterede derefter en kollektion der var rig på pastelfarver, plisseringer og stjerner printet på alt fra kjoler til tasker.Mulberry forår/sommer 2011
Mulberrys rødhårede sommerpiger indtog catwalken i brændte nuancer og klare forårsfarver. Silhuetten var feminin, taljen høj og taskerne klassiske.Richard Nicoll forår/sommer 2011
Nicolls kollektion var holdt hovedsageligt i nuancerne hvid, sort og sart rosa, og bestod af smukke, florlette kjoler, lange skørter, masser af chiffon og læder.Christopher Kane forår/sommer 2011
Det er altid interessant at se, hvad den mildest talt uforudsigelige Christopher Kane finder på til hver ny sæson. Hans forår/sommer-kollektion var denne gang et eklektisk miks af futurisme blandet op med klassiske engelske designelementer (cardiganen, theselskabs-kjolen) i hidsige neonfarver. Musen bag kollektionen: Den afdøde engelske prinsesse Margaret.Erdem forår/sommer 2011
Erdem er mester i at skabe de smukkeste sommerprint og hans nye kollektion skuffer på ingen måde. Feminint, piget og super attraktivt.