Pernille Teisbæk & Lene Nendel lancerer tøjlinje
Da Pernille Teisbæk i foråret stoppede hos Eurowoman, fortalte hun glad om sin nye baby, tøjlinjen Allez Allez, som hun har udarbejdet sammen med møbel og industriel designer Lene Nendel, og nu må vi endelig offentliggøre Pernilles nye eventyr til jer.
Den første kollektion har fokus på grafiske silhuetter og fine detaljer, og er udarbejdet i materialer som uld, silke og skind. Farveskalaen er holdt i grå og sorte nuancer, men enkle farvesplash i blå og bordeaux.
”Alt vil i princippet kunne ryge lige ind i mit skab derhjemme. Allez Allez er baseret på vores egne ønsker til den perfekte garderobe og til alt det vi drømmer om at have på,” fortæller Pernille Teisbæk om kollektionen, der kan købes fra september 2012 i udvalgte butikker.
Stort tillykke herfra!
Se også: Gestuz åbner webshop »