Prikker: Pencilskirt på pletten
Det varer ikke længe, før den mørke himmel vrimler med hvide prikker, og ifølge flere designere bør du også selv iklæde dig det karakteristiske mønster her til vinter. Marc Jacobs, Diane Von Furstenberg og især Stella McCartney lod prikkerne stjæle al opmærksomheden på catwalken.
Prøv et flirtende og feminint look med en enkel, prikket kjole og et par lækre støvler. Eller klæd dig forførende og eksklusivt, som Stella McCartney foreslår, iført små, sorte kjoler med prikker på transparent stof. Uanset hvad skal du forberede dig på en masse positiv opmærksomhed, så gør det overbevisende.
Et pencilskirt som dette er meget fremme lige nu og bør være enhver kvindes bedste ven til en arbejds-/gå i byen garderobe. Brug det med et flot bælte og en enkel, sort top til hverdag. Når du skal videre ud om aftenen, kan du sætte en blondebluse til.
"Meget smukt, særdeles feminint og samtidig brugbart."
Nederdel, Asos, 388 kr. Køb den her.
Læs også de 10 gode råd til at få det bedste ud af dit lingeri.
Nøgleord: dagens fund, prikker, tendens, Stella McCartney, pencilskirt, Asos.