Husk tilmelding: Sæt skub i din designkarriere

Husk tilmelding: Sæt skub i din designkarriere

Er du interesseret i at møde over 100 designere og prøve nye produkter og nyt designertøj? Så skal du besøge den nye designudstilling Blickfang, der senere i år gæster Danmark for første gang.

På Blickfang-messen kan du se det nyeste indenfor møbler, smykker og mode fra den unge og internationale designscene, og du har endda mulighed for at købe produkterne direkte fra designerne.

Hvis du ønsker at blive en af de 100 designere, der får lov til at deltage i udstillingen, samt at få dit design vurderet af et kompetent dommerpanel, kan du ansøge om deltagelse her »

Dommerpanelet består af Eurowomans chefredaktør Anne Lose, grundlægger af Hay, Rolf Hay, designer Mads Nørgaard, grundlægger af Muuto, Peter Bonnén og chefredaktør for Rum, Mette Barfod.

Vær opmærksom på, at sidste ansøgningsfrist er d. 25. juni.

Designudstillingen Blickfang er fra d. 9. – 11. november i Øksnehallen i København, men du vil forinden kunne opleve en række kreative og spændende arrangementer.

Læs mere om dem her »

Gå ikke glip af en god mulighed for at få dine designdrømme gjort til virkelighed!

Alle interesserede designere er desuden hjerteligt velkomne til at komme og møde blickfangs CEO og projektleder, Jennifer Reaves, for at få mere at vide om konceptet og stille eventuelle spørgsmål. Registrér dig venligst », hvis du vil deltage i den officielle Q&A-event, den 13. juni, fra kl. 10 – 12 på Dansk Design Center, HC Andersens Boulevard 27, 1553 København V.