Se de nye sommerlook fra modeugen i Paris

Se de nye sommerlook fra modeugen i Paris

Modeugen i Paris er skudt i gang og blandt andre Balenciaga, Balmain, Dries Van Noten og Nina Ricci har allerede vist deres bud på forår- og sommermoden 2011.

Vi har udvalgt nogle af de bedste look fra de nye kollektioner her.

Til venstre: Balmain viste vanen tro en meget punk- og rockinspireret kollektion med masser af iturevne jeans og nitter. Her er det danske Freja på catwalken.Endnu et look fra Balmain.Dries Van Notens forår- og sommerkollektion var fyldt med pastelfarver, skinnende materialer og (naturligvis) blomsterprint. Fint og elegant.Mere fra Dries Van Noten s-s 2011.Balenciagas kollektion var feminin med både futuristiske og historiske referencer til Balenciaga-husets fortid, og fyldt med fine prints fra houndstooth til prikker.Endnu et Balenciaga-look.Rick Owens viste en mere kommerciel kollektion end tidligere sæsoner, men uden at gå på kompromis med sin helt særlige rå og eventyrlige designæstetik.Nina Riccis bud på forår/sommermode 2011 bestod af feminine kreationer i hvid, beige og pink, transparent chiffon og fine flæser.Mere fra Nina Riccis s-s-kollektion.Zac Posen viste overraskende nok en lidt rodet kollektion (fyldt med fjer og bar hud), der havde tabt lidt af den amerikanske wonderboys tidligere charme.