Se de nyeste catwalk-looks fra Paris

Se de nyeste catwalk-looks fra Paris

Balmain efterår/vinter '09

Balmain » har på ganske kort tid slået sig fast som branchens trendsætter, og mærkets glam-rock stil er blevet kopieret vidt og bredt, både af designer-kollegaer og på highstreet-markedet. Efterår/vinter-kollektionen, der blev vist på hotellet The Ritz i Paris, var da også fyldt med flere af de nu så elskede outfits: De skulpturelle blazer-jakker med fremtrædende skuldre, de smalle sorte bukser, nitter og funklende pailetter, der stadig er mere Rolling Stones end Studio 55 (skønt grænsen mellem de to er blevet om muligt endnu mere hårfin med denne kollektion).

Kollektionen er sexet og rå, og lige til at rive af catwalken, men overordnet set er der ikke mange nye tilføjelser fra sidste år. Et par moderne, lavtaljede pludder-bukser (nogle med frække slidser) sprang i øjnene, men derudover holdt Balmain sig til stilen, der uden tvivl fortsat vil generere penge i kassen til det genopstående modehus.

Balenciaga efterår/vinter '09

Balenciaga » viste i går en meget parisisk og særdeles salgs-venlig kollektion, der nedprioriterede de tidligere så dominerende sci-fi elementer til fordel for en mere kvindelig og gennemgående sofistikeret silhuet. Smukt.

Nina Ricci efter/vinter '09

Olivier Theyskens sidste show som chefdesigner for Nina Ricci » var rent ud sagt en uforglemmelig affære med fantastiske silhuetter, sublimt skårede jakker og en dragende, underliggende tone, der emmede af mørkt eventyr og magi i måneskin.

Gareth Pugh efterår/vinter '09

Gareth Pugh er kendt for sine skulpturelle og noget mareridtsagtige kreationer, men 4. marts viste han en mere brugbar og tilgængelig kollektion, der fik pengemændene på showets forreste rækker til at ånde lettet op – det er vel finanskrise.

Pugh gik dog ikke på kompromis med sin specielle æstetiske vision, og der var således både overraskende detaljer (pindsvinepigge i pels, der gav en særlig struktur) og uhygge musik lånt fra gyseren The Shining.

Også Ann-Sofie Back var i gyser-hjørnet, da hun præsenterede sin kollektion på Londons modeuge. Se mere HER. »

Dagens accessory-look

Umulige, tyngdekraft-udfordrende plateausko på catwalken hos Nina Ricci. Kudos til modellerne for at holde balancen.