Se forsmag på H&M-kampagnen med Lana Del Rey
På torsdag, den 20. september, lancerer H&M endelig deres længe ventede Fall Fashion kampagne, som Lana Del Rey er kampagnemodel for. De første teaser-billeder har allerede cirkuleret i noget tid, og nu kan du få et yderligere, eksklusivt sneak peek bag den reklamefilm, som med garanti vil være at finde på samtlige medier fra på torsdag.
Inspireret af deres samarbejde med sangfuglen har H&M valgt en lidt mere utraditionel reklame: en musikvideo i fuld længe, hvori Lana Del Rey synger Bobby Vintons 50’er klassiker, ’Blue Velvet’, og skaber gode rammer for den hypede kollektion. Videoen er desuden spækket med støvede farver og masser af storladen Hollywood-retro.
Vi kan næsten ikke vente, og her er et lille preview:
Se også: Se de nominerede til Den Danske Modeblogpris 2012 »