Se højdepunkterne fra modeugen i Milanos 1. dag
Eurowomans modeuge-udsendte landede i Milano i går, og du kan læse Eurowomans dagbog fra modeugens første dag på de følgende sider.
Bedste show
Frida gjorde det igen! Guccis show var uden tvivl dagens højdepunkt. Modellerne skred ned af catwalken i super ekstravagante og farverige 70’er-inspirerede kreationer, der gav os sug i maven og en pludselig længsel efter fester på Studio 54.Store pelse, gulvlange chiffonkjoler og små hatte dannede udgangspunkt for en kollektion, der uden tvivl vil blive en af efterårets mest toneangivende.Sådan vil vi gerne gå klædt ...Dagens look var fra det italienske mærke No. 21. Bag mærket står designer Alessandro Dell'Acqua og gårsdagens kollektion var hans 3. for No. 21.
Den danske topmodel Caroline Brasch bar en smuk, draperet kjole, som vil klæde enhver fashionistas garderobe. Du finder No. 21 i butikken Another Nué i København.Dagens oplevelse
Onsdag aften holdt Gucci fest i vanlig glamourøs stil med masser af smukke Gucci-modeller, fashionable italienere og internationale modefolk, deriblandt naturligvis Eurowomans udsendte.
Chefdesigner Frida Giannini var i fantastisk humør efter dagens veloverståede show, da hun bød gæsterne velkommen.Som en ekstra overraskelse kom Coco Sumner og spillede med sit band I Blame Coco.
Coco var til lejligheden klædt i Gucci og gav den gas på scenen, mens Frida og alle gæsterne dansede rundt med armene over hovedet.Dagens outfit
Gertrud i kjole fra Maison Martin Margiela, taske Chanel og sko fra Acne.Lise klædt i blazer fra Kokoon, kjole fra Zara, støvler og hat fra H&M.Til Gucci-festen mødte vi blandt andet den underskønne polske model Anja Rubik, som naturligvis var klædt head-to-toe i Gucci.
Se også: Eurowomans dagbog fra modeugen i London »