Se moderedaktionens favoritter fra modeugen

Baum und Pferdgarten kombinerede til perfektion sporty-chic og ladylike under deres show på Charlottenborg. Modellerne var alle iført højhalsede skjorter med grafisk print under lækre uldtrøjer, nederdele og jakker holdt i dæmpede farver. Ved at kombinere de opknappede skjorter med enkle, sporty silhuetter løftede de sporty-chic til et helt nyt niveau. De tjekkede outfits fik tilført lidt ekstra kant via de høje, plateau-stiletter i sort lak.

Top, Baum und Pferdgarten, 1.199 kr. Fås her

Bluse, Baum und Pferdgarten, 1.999 kr. Fås her

Nederdel, Baum und Pferdgarten, 1.199 kr. Fås her

Fås hos: Baumundpferdgarten.com/

Se også: Vamsede striktrøjer - Se 8 multifarvede

By Malene Birger fejrede sit ti års jubilæum med et storslået show på Det Kongelige Teater. Showet havde fokus på kvalitet, elegance og Hollywood-glamour. Malene Birger startede ud med at præsentere sort/hvide outfits, som derefter bevægede sig over i mønster samt pinke og turkise nuancer. Især de sorte hatte med bredde skygger og tasker og sko i grafisk sort/hvid mønster stjal fokus og gav et ekstra elegant twist.

Blazer, By Malene Birger, 1.699 kr. Fås her

Bukser, By Malene Birger, 1.999 kr. Fås her

Kjole, By Malene Birger, 2.699 kr. Fås her

Fås hos: Bymalenebirger.com/

Se også: Moderedaktionens favoritter - Forårets nye farver

Bruuns Bazaar havde ligeledes valgt at opføre deres show på Charlottenborg, men her var der til gengæld sat fokus på minimalisme og retroprint. Kollektionen var holdt i tunge, dæmpede farver som vinrød, flaksegrøn og grålige nuancer, hvilket fik materialer og mønster til at stå frem. Alle modellerne havde flade, spidse sko på, hvilket understregede det afslappede look fra tøjets løse silhuetter.

Bluse, Bruuns Bazaar, 1.499 kr. Fås her

Top, Bruuns Bazaar, 799 kr. Fås her

Shorts, Bruuns Bazaar, 999 kr. Fås her

Fås hos: Bruunsbazaar.com/

Efter en hektisk modeuge med ny inspiration, smukt efterårsdesign og et glas champagne eller to for meget, er vi nu tilbage på kontoret og dagligdagen. Dog har vi en masse skønne shows at huske tilbage på, og dem vil vi selvfølgelig dele med jer. Her er 5 af de shows, vi virkelig nød at se under den danske modeuge, samt et par lækre styles fra deres nuværende kollektion!

Se også: OMEGA og kendt kjoledesigner gik sammen på catwalken

Peter Jensen vandt sidste år Magasin du Nords design pris, hvor en del af prisen var at han fik lov til at opføre et show i Kong Hans salen i de gamle gemakker af Magasin. Peter Jensens viste en kollektion fyldt med liv og farver. Kollektionen indeholdt flere af Peter Jensens karakteristiske dyremotiv prints men havde også nye lækre detaljer i form af pelskraver, velour og silke der gav et eksklusivt skær over kollektionen.

Jakke, Peter Jensen, 2.290 kr. Fås her

Bluse, Peter Jensen, 1.400 kr. Fås her

Kjole, Peter Jensen, 2.895 kr. Fås her

Får hos: Henrikvibskovboutique.com/

Wood Wood havde på ægte københavner manér valgt at holde deres show i Nørrebrohallen i hjertet af Nørrebro. Wood Wood teamets bud på efterårs moden bestod af lækre trøjer over korte nederdele samt mønstrede sæt. I kollektionen var der især fokus på rullekraver og opknappede skorter der tilsat de gammeldags, herre hatte gav kollektionen et maskulint twist. Det mest kendetegnende ved kollektionen var, som også tidligere set hos Wood Wood, at det er tøj alle kan hoppe i og med det samme være storby-chic.

Blazer, Wood Wood, 2.500 kr. Fås her

Top, Wood Wood, 600 kr. Fås her

Nederdel, Wood Wood, 700 kr.  Fås her

Fås hos: woodwood.dk/