Se sommerens hotteste neglelak-tendenser

Se sommerens hotteste neglelak-tendenser

Bliv klog på 8 af sommerens stærkeste neglelaktendenser og find din favorit blandt de farverige og overraskende neglelakker.

Se dem på næste side...De metalliske neglelakker er fortsat populære og Chanel har skabt en af sommerens smukkeste nuancer, Delight, der er flot gylden og metallisk.

Le Vernis, 607 Delight fra Chanel, 185 kr.

Blå er hot hot hot og med YSL’s kobolt blå neglelak er du klar til alt lige fra festival til havefest.

La Laque Couture, 18 Bleu Majorelle fra YSL, 185 kr.

Hvid har fået et comeback i makeuppen såvel som i moden og til solbrun hud ser kridhvid neglelak ekstra fint ud.

Nail Polish, Blanc fra Essie, 100 kr.

Diors limited neglelakkollektion er inspireret af tropiske himmelstrøg og gemmer på en af sæsonens mest populære farver; gul, i en flot skinnende udgave.

Vernis Glossy, Acapulco fra Dior, 185 kr.

Den koralrøde neglelak er stadigvæk et hit, og Lancômes ’Red’ er helt unik i farven, fordi den hverken er for rød eller for orange.

Perfekt til bare fødder i sandaler.

Vernis in Love, Red, fra Lancôme, 125 kr.

Få ekstra kulør på neglene med larmende pangfarver.

Steamy fra MAC indeholder UV beskyttelse og er, ikke uden grund, mærkets bestseller.

Nail Lacquer, Steamy fra MAC, 120 kr. 

Glimmer neglelakker er blevet super populært og kan bruges både alene eller over din ynglingslak, fx på spidserne til at give en overraskende og anderledes effekt.

Nail Lacquer, Pirouette My Whistle fra OPI, 125 kr.

Gina Tricots budgetvenlige neglelakker gør det nemt og billigt at eksperimentere med de mange forskellige pastelfarver, som fx kan mikses på kryds og tværs på samme hånd.

Nail Polish, Have a Mint, Lilac Me fra Gina Tricot, 39 kr.

Læs også: Se redaktionens sommerfavoritter »