Skønhedsredaktørens 5 musthaves til flyveturen
Jeg er på vej til Abu Dhabi lige nu for at deltage i et spændende seminar for P&G Beauty Vision. Vi skal kigge på tendenser og på ny teknologi for hår, hud og makeup.
Glæder mig vildt meget og skal bo på det overlækre hotel Shangli La Hotel Abu Dhabi, men flyveturen er lang og luften i flyveren gør, at man skal passe ekstra på sin hud.
Her er mine musthaves til flyveturen...Når jeg flyver langt, rejser jeg altid uden makeup. Når jeg er godt ombord i flyveren lægger jeg denne fugtmaske fra Oriflame, der indeholder hyaluronsyre der binder fugten i huden.
Masken er transparent, så det er ingen der vil kigge underligt på dig. Lad masken sidde og virke i 10 minutter.
Ecollagen 3D+ Intensive Anti Wrinkle Treatment Mask fra Oriflame, 350 kr. »En god fugtighedscreme er super vigtigt, da luften i flyveren er meget udtørrende. Den bedste fugtighedscreme til denne luft er Moisture Surge fra Clinique, der har en fantastisk gele konsistens og holder huden fugtig og smidig i timevis.
Moisture Surge fra Clinique, 360 kr.Jeg er tosset med den nye håndcreme fra Rudolph Care, der indeholder sheasmør og acaibær. Konsistensen er fantastisk og cremen tørrer hurtigt ind i hænderne.
Ps. Køb mini størrelsen, så du kan have en med i tasken.
Hand Cream fra Rudolph Care, 245 kr.Undervejs sprayer jeg ansigtet med en fugtspray. Jeg gør det ikke hele tiden, men hvis jeg mærker at huden er tør, eller specielt efter jeg har sovet, er det som et lille fugtboost for huden.
Rosewater Balancing Mist fra Jurlique, 50 ml, 165 kr.Når jeg har omkring 1 time tilbage af flyeturen, kommer jeg lidt makeup i ansigtet. Benefit Cosmetics har dette superfine og sjove makeup kit, der ikke fylder særlig meget, men indeholder alt man har brug for, for en lækkert og hverdagslig look.
Købes i Sephora, pris ca. 245 kr.
Se også: 6 fine håropsætninger til julefrokosten »