Skønne nyheder i april

Skønne nyheder i april

Forårssødme

Den perfekte blush-kombi, uanset om du vil have rødmende kinder, mere markerede kindben eller en smuk glød.

Blush Subtil Palette, 323 Rose Flush fra Lancôme, 305 kr.En dråbe rose

Dette forår lanceres en ny PureDKNY-duft, der er lige så ren og frisk som de tidligere dufte, men denne gang med et hint af rose. DKNY fokuserer stadig på bæredygtige ingredienser, og denne gang er rosen fundet i den frugtbare jord i Isparta-dalen i Tyrkiet.

PureDKNY A Drop of Rose, edt 50 ml fra DKNY, 475 kr.

Rock hard

Er du træt af, at din neglelak altid skaller, skal du prøve den nye supershiny topcoat Dior Gel Top Coat, der lægger en tyk og hård hinde over dine negle, som om du havde fået dem lavet på en salon. Prøv den oven på en af de nye glitrende lakker fra Diors forårskollektion.

Gel Top Coat fra Dior, Addict Vernis, 343 Spring Ball og 643 Diablotine fra Dior, 185 kr. pr. stk. Ole hjem i stuen

Der er kommet to lækre nyheder fra Danmarks cremekonge Ole Henriksen. Vi er vilde med den nye Lemon Strip-maske, der giver samme effekt som ved en professionel spabehandling hos Ole Henriksen i Hollywood. Masken indeholder frugtsyre, der peeler huden og giver en friskere glød. Power Peel er et 3-trins hudplejesystem, pakket i små portionspakker, med mandelskrub, frugtsyre og beroligende kamille. Perfekt til ferietasken.

Power Peel Professional Spa Grade, 495 kr. for 6 stk., og Lemon Strip, 445 kr. Begge fra Ole Henriksen.Bigger & better

Vidunderserummet fra Clinique er ikke en nyhed, men fås nu i en større udgave til dig, der hurtigt løber tør. Serummet er effektivt på pigmentpletter og ar efter akne, som effektivt reduceres og bliver mindre synlige.

Even Better Clinical 100 ml fra Clinique, 1.075 kr.BB cream til pigmentpletter

Så er Kiehl’s kommet på banen med en BB cream, der har et særligt højt indhold af C-vitamin, som udjævner hudtonen og minimerer pigmentpletter. Derudover giver cremen masser af glød, gør porerne mindre synlige og indeholder solfaktor 50. Konsistensen er let og perfekt til foråret.

Actively Correcting & Beautifying BB Cream fra Kiehl’s, 230 kr.Metallisk negle-deco

Det britiske neglemærke Ciaté er helt fremme i skoene, når det kommer til negleudsmykning, og lancerer nu et neglekit med metalliske folier, der duppes på den våde neglelak, og som giver en skinnende metallisk effekt.

Very Colorfoil, Wonderland fra Ciaté, 160 kr. for 1 neglelak og 30 stk. effektfolier.True Blue

Sjældent har der været større fokus på en enkelt makeupfarve, for dette forår skal du virkelig investere i noget blåt: blå kohl, blå øjenskygge eller blå mascara. En god huskeregel er at holde resten af makeuppen neutral, så den blå farve får lov til at få al opmærksomheden.

5 Couleurs, 374 Blue Lagoon fra Dior, 425 kr., Le Volume De Chanel, 20 Bleu fra Chanel, 250 kr. og Exaggerate Auto Waterproof Eye Definer, Deep Ocean fra Rimmel, 60 kr.Hjælp til sensitiv hovedbund

Huden i din hovedbund er fire gange så sårbar som huden i dit ansigt og har derfor brug for ekstra pleje. Kérastases to nye hårprodukter er førstehjælp til tør og irriteret hovedbund. Masken lindrer og opfrisker, mens serummet har en beroligende effekt og påføres hovedbunden direkte med en pipette.

Sensidote Dermo-Calm Intense Scalp Soothing Serum fra Kérastase, 350 kr. og Sensidote Dermo-Calm Masque fra Kérastase, 300 kr.

Læs også: Dette forår ønsker vi os...