Til januar kan du shoppe Alexa Chungs eget design
Den britiske it-pige/dj/model/tv-vært/forfatter, Alexa Chung, kan snart føje endnu en titel til sit lange cv. Hun er nemlig gået sammen med jeansmærket AG Jeans om at designe en denimkollektion.
Det har hun netop afsløret på sin Instagramprofil, hvor hun har delt et billede af en af de knapper, der skal bruges i hendes jeans. Til branchesitet Women's Wear Daily afslører Chung, at kollektionen for AG Jeans (Adriano Goldschmied) skal være den sidste brik i hendes drømmedenimgarderobe:
- Det er hovedsagligt inspireret af æstetikken fra de sene 60'ere og start 70'erne, siger hun.
Kollektionen vil i alt bestå af 20 unikke styles og vil byde på Chung-klassikere som smækbukser, spencere, jakker og selvfølgelig en nyfortolkning Alexas ikoniske denimhotpants, som har en helt særlig stjerne hos hende, som hun beskriver det i sin bog "it":
- Mit forhold til mine denimhotpants er meget specielt. Jeg pakker dem i min håndbagage, når jeg rejser, fordi jeg frygter, at vi en dag skal blive skilt ad og jeg for evig tid vil være tvunget til at gå med røven bar, fordi ingen andre shorts nogensinde vil kunne erstatte dem, skriver hun.
Der er endnu ikke meget mere at vise, end knappen fra Instagram, men mood boards der er blevet delt fra designprocessen, giver et hint om, hvad vi har i vente til januar og ifølge magasinet Grazia, vil farverne blive den klassiske blå farve, vi kender fra klaaiske Lee og Wrangler-jeans foruden sart pink, cremefarve, rustrød og forvasket armygrøn.
Vi glæder os!
LÆS OGSÅ: Her er de 4 designere, der skal battle om DANSK designpris