Vogue leder efter dig og dit talent
Så gentager MUUSE.com sit enestående samarbejde med Vogue Italia Talents. Sammen introducerede de sidste år MUUSExVOGUE TALENTS - Young Vision Award, og succesen var så stor, at konkurrencen er blevet en årligt tilbagevendende begivenhed. Prisen vil hvert år blive overrakt til en lovende, ung beklædningsdesigner med stjernepotentiale.
Vinderen tildeles en af de eftertragtede pladser hos MUUSE. Her modtager den heldige designer gratis produktion, PR og Marketing samt salgssupport. Samtidig får vinderen mulighed for at designe en særlig capsule-kollektion, som produceres og sælges gennem MUUSE. Sidst modtager den udvalgte designer endvidere en online feature på VOGUE Italia Talents med fotogalleri, interview og designprofil.
Fra i dag d. 3. september kan unge beklædningsdesignere tilmelde sig konkurrencen. Ved at gå ind på muuse.com/vogueapply kan designere, indtil 14. oktober, uploade fotos af den kollektion, som de ønsker at tilmelde.
Efterfølgende kan mode-entusiaster via www.muuse.com/voguevote være med til at vælge konkurrencens 10 finalister. Afstemningen løber fra d. 22. oktober til d. 20. november. Ved at afgive sin stemme på MUUSE.com kan man støtte sin favoritdesigner, mens samme stemme fungerer som et lod i konkurrencen om MUUSE-præmier og smukke pieces designet af sidste års vinder, Heidi Paula. De 10 finalister offentlIggøres på www.muuse.com/vogue d. 22. november.
Blandt de 10 finalister udvælger Sara Maino, Senior Fashion Editor VOGUE Italia og VOGUE Talents, den endelige vinder; et ungt talent med en klar designvision, internationalt format og potentiale til at gøre sig bemærket i modeverdenen. Vinderen af MUUSExVOGUE TALENTS - Young Vision Award 2012 offentliggøres d. 10. december.
Fra december kan man desuden købe sidste års vinder, Heidi Paulas, capsule-kollektion på MUUSE.com.