Yasamin Zafar lander i Lot#29

Yasamin Zafar lander i Lot#29

Den cool iransk-danske designer vil for fremtiden være at finde i en af Københavns lækreste butikker.

Designer Yasamin Zafar har vind i sejlene denne sæson: Først bragte Mexicansk- og Latinamerikansk Vogue en modeserie med hendes tøj i september, og nu er designerens AW12-kollektion blev købt af den Københavnske butik Lot#29.

Lot#29, populært kendt som hovedstadens mest New York-agtige designerbutik, vil fra november føre Yasamin Zafars design, der er karakteriseret af en kraftfuld designæstetik, inspireret af fremmede kulturer og Yasamins nysgerrighed efter at redefinere kvindesilhuetten.

Yasamin Zafar blev født i Iran, men flyttede som lille med sin forældre til Danmark for at undslippe det iranske præstestyre der introducerede store forandringer i hjemlandets samfundsstrukturer.

I Danmark studerede Yasamin tekstildesign på Det Kongelige Danske Kunstakademi, inden hun i 2010 viste sin første kollektion på Københavns modeuge i august.

Yasamin Zafars tøjpriser ligger fra 800 kr. – ca. 7.950 kr.

Se også: Få Halle Berry på fødderne »