Asbjørn fra "Ex on the Beach" har skiftet spor: Her er han i dag
Asbjørn Nielsen, bedre kendt som "Tyren" fra "Ex on the Beach", har siden sin realitytid fået en helt anden hverdag.
Esther Højlund PedersenEsther HøjlundPedersenEsther Højlund PedersenMarcus og realitypanelet
De fleste husker ham måske som "Tyren" fra realityprogrammet "Ex on the Beach", hvor Asbjørn Nielsen var med til at sætte sit præg på sæson 4.
Artiklen fortsætter under videoen.
Senere vendte han tilbage i sæson 5, hvor tidligere deltagere igen blev samlet i realityprogrammets univers. Denne gang foregik optagelserne i Danmark, nærmere bestemt i Vedbæk i Nordsjælland, under coronapandemien.
Men selv om det efterhånden er nogle år siden, at Asbjørn tonede frem på tv-skærmen, har han ikke lagt karrieren som selvstændig onlinecoach på hylden.
Til gengæld har han fået endnu et erhverv på cv'et.
Det fortæller han i denne uges afsnit af "Marcus og Realitypanelet", hvor han gæster podcasten sammen med realitykollegaen Jeppe Risager.
– Jeg er stadigvæk coach, men for to år tilbage, var både min kæreste og jeg sådan, at vi skal have sparet op til et hus, fordi vi gerne ville flytte i hus, og det kræver selvfølgelig lidt midler, så der tog jeg et lastbilkørekort og kører med skrald ved siden af for at tjene ekstra penge, fortæller Asbjørn.
Tidligere havde Asbjørn ansatte i sin coachingforretning, men med tiden ændrede det sig, og han har i de seneste år selv stået for stort set det hele.
Annonce
– Der var et tidspunkt, hvor jeg havde ansatte, men jeg blev mest af alt en reklamesøjle til sidst, så de sidste tre-fire år, der har det kun været mig, der har siddet med alt, og det har selvfølgelig også gjort, at jeg ikke kan have samme størrelse forretning, forklarer han.
Derfor blev jobbet som skraldemand en måde at supplere indkomsten på, mens han og kæresten arbejdede hen imod drømmen om at kunne købe deres eget hus.
Og nu kan parret glæde sig over, at drømmen er blevet til virkelighed.
Har købt hus med kæresten
Asbjørn og kæresten Simone har nemlig taget næste skridt i forholdet og er flyttet i hus i Ringsted.
Parret overtog huset i august, og det nye hjem er faldet i god jord hos den tidligere realitydeltager.
Artiklen fortsætter under billedet...
Asbjørn og kæresten, Simone, foran det nye hus.Foto: Privat.
– Det er mere, end jeg turde håbe på, så jeg er meget glad. Det er ikke, fordi det er kæmpestort overhovedet. Pladsen er bare udnyttet godt, og min kæreste er god til at indrette, fortæller han.
Dermed er parret godt på vej ind i en ny fase af livet, hvor der både er kommet hus og nye planer for fremtiden.
Og hvis det står til de to, er der endnu flere store begivenheder i vente.
Både forlovelse, bryllup og børn er nemlig en del af fremtidsdrømmene for Asbjørn og Simone. Der er dog også en tidsplan, som Asbjørn skal forholde sig til.
– Der er lidt forskellige deadlines, jeg har fået, fordi hun er fyldt 30, og hun har sagt, at hun senest skal være gravid som 32-årig i forhold til det kvindelige ur, og det er fuldt forståeligt. Hun vil også meget gerne være både forlovet og gift inden børn, så man kan give den gas til festen, forklarer Asbjørn med et smil.
Det betyder, at Asbjørn har lidt af en opgave foran sig, hvis alle ønskerne skal gå i opfyldelse inden for den ønskede tidsramme.
– Så jeg har cirka to år fra nu og løbe på til både at fri, holde bryllup, holde fest og gøre hende gravid.
Efter tiden i 'Ex on the Beach' er der altså sket en del i Asbjørns liv. Og måske er der snart endnu en stor begivenhed at se frem til for den tidligere realitydeltager.
Her kan du lytte til ugens afsnit af "Marcus og Realitypanelet":
Nyhedsbrev
Få HER&NU og Realityportalens nyhedsbrev direkte i din indbakke
Tilmeld dig nyhedsbrevet, og modtag de bedste artikler om kendte, kongelige og reality direkte i din indbakke