Line Bøg Risager til Robinson pressedag 2025
Foto: Anthon Unger
Jeppe Risagers søster er med i årets "Robinson Ekspedition"
Efter råd fra sin kendte bror springer Line Bøg Risager ud i realityverdenen med debut i "Robinson Ekspeditionen".
Jeppe Risager, bedre kendt som “Kongen” fra "Ex on the Beach", er ikke den eneste i familien, der har taget springet ind i realityverdenen. Hans søster, Line Bøg Risager, 31, deltager nemlig i årets "Robinson Ekspedition".
Artiklen fortsætter under videoen:
Line debuterer som realitydeltager i 26. sæson af “Robinson Ekspeditionen”.
Selvom hun er ny i gamet, har hun fået en masse tips fra sin bror Jeppe Bøg Risager, der har været med i flere sæsoner af “Ex on the Beach” – et sted, hvor han hurtigt opnåede ry som seriens “konge”.
- Jeg har et meget tæt forhold til Jeppe og snakket lidt
om fordele og ulemper ved reality – og også forskellen på "Robinson" og så "Ex On
The Beach". Så det har helt sikkert givet mig noget tryghed i at sige ”ja” til
det "Robinson".
Line fortæller til HER&NU, at hun havde brug for en ny udfordring.
- Jeg valgte at takke ja til "Robinson", fordi jeg trængte til en udfordring og gerne ville bevise, at jeg kan mere, end jeg selv – og måske også andre – tror. Derudover havde jeg brug for en oplevelse ud over det sædvanlige, så selvfølgelig sagde jeg ja."
Selvom det er Lines første tur i reality-genren, er det ikke hendes første optræden på tv.
- Jeg har engang været med i Ramasjang, men det er mange år siden. Det er totalt pinligt, og jeg var egentlig også for gammel til at være med. Det var et motocrossindslag med mig og min familie, der handlede om, at vi kører motocross, fortæller hun afslutningsvis.