Parret holder om hinanden på den røde løber
Karl Weihe med kæresten Pernille til Reality Awards 2026

Karl ville imponere sin date: Blev stoppet af politiet

Realitystjernen blev glad, da de blå blink stoppede ham, mens han var sammen med sin nye flamme.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Sidste måned stod en forelsket Karl Weihe frem og fortalte, at han havde fundet sig en kæreste i 23-årige Pernille.

Han mødte hende, da han spillede koncert i Næstved i sommer, og det var nærmest kærlighed ved første blik. 

Artiklen fortsætter under videoen...

– Hun har et godt hjerte, og hun kan lide mig for den jeg er og ikke bare reality-Karl. Det er virkelig vigtigt for mig, lød det blandt andet fra Karl dengang.

Dog skulle den 26-årige realityveteran gøre sit for at score sin drømmekvinde og vise hende, at han ikke er den vilde festabe, som seerne ellers har stiftet bekendtskab med i "Paradise Hotel" og "Ex on the beach".

Det fortalte Karl til Realityportalen, da han og Pernille gæstede Reality Awards lørdag aften, og han fik spørgsmålet, hvad det vildeste er, han har gjort for at imponere et crush.

– Jeg crushede virkelig hurtigt på en pige, jeg mødte i Næstved engang. Det vildeste, jeg har gjort, er, at jeg sagde til hende, at jeg ikke drak. Hun sagde, at hun troede ikke på, at jeg ikke drak, fortalte Karl, der ikke har drukket alkohol i et års tid, efter han fik nok af al den druk, der hører med til realitybranchen. 

Karl fik dog hurtigt mulighed for at bevise for Pernille, at han ikke længere har alkohol i kroppen, forklarede han.

– Vi var ude at køre en biltur, og mens vi kørte, blev vi stoppet af politiet og fik lov at blæse, så de kunne tjekke promillen. Den sagde, at promillen var nul. Og Pernille blev virkelig imponeret.

Har du nogen idé om, hvorfor du blev stoppet?

– Det var bare procedure, lød det fra Pernille, mens Karl stemte i:

– Det var bare heldigt. Jeg var så glad for, at jeg blev stoppet af politiet, for så kunne jeg bevise, at jeg ikke drikker.