Deltagerne i 'Alene i vildmarken'
Deltagerne i "Alene i vildmarken"

Burde der være en pengepræmie i "Alene i vildmarken"?

Deltagerne er glade for, man ikke kan vinde penge i programmet, og det er der en god grund til.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Der er gået to uger i den finske vildmark, og de første tre er allerede faldet fra, selvom alle de syv deltagere i "Alene i vildmarken" er trænede i at begå sig i naturen.

Efter exit: Christian er klar på ny omgang "Alene i vildmarken"

Ligesom man kender det i mange af de udenlandske versioner af programmet har hver af deltagerne et speciale. Men her stopper de fælles træk også, for hvor der i udlandet er en stor pengepræmie, får den danske vinder ikke andet end æren. 

Spørgsmålet er dog, om deltagerne er trætte af, at der ikke er en økonomisk vinding ved sejren. Det får vi svar på i det nyeste afsnit af "Marcus og Realitypanelet", hvor Kristian, Bente og Charlotte fra programmet er ugens gæster.

Podcasten "Marcus og Realitypanelet" er leveret i samarbejde med Just Eat

Det viser sig dog, at deltagerne er glade for, at der ikke er en pengepræmie.

- Jeg er gået til det som om, at det er min eksamen, og jeg skal have noget ud af det. Jeg havde lavet en plan for, hvad jeg skulle have ud af det. Jeg havde ikke så meget konkurrence for øjet, men som tiden gik, blev det meget interessant, når man sidder derude og har to timers aktivitet om dagen og ellers bare sidder og glor, fortæller Kristian Jersing og fortsætter:

- Så tænker man, hvem fanden er tilbage, så begynder jeg at gennemgå personerne, "Hvor er Bente henne nu, hvordan har Charlotte det" og sådan, så begynder taktikken stille og roligt. 

Bente Boisen påpeger, at det ville ændre hele programmets præmis, hvis det kom til at handle om penge.

- Jeg tror faktisk, at det segment programmet kunne tiltrække, hvis der blev penge involveret - så ville det være et mål i sig selv at få nogle penge, hvor her er målet at få et eventyr. Der er ikke en motivation, der hedde penge i det her. Der er en motivation i, at du får en oplevelse og et eventyr, og der er noget enormt taktisk i, at vi alle sammen er ligestillede, fastslår Bente, og Charlotte er enig:

- Jeg tror, det bliver mere autentisk på den her måde - eventyret er mere autentisk. Oplevelsen er mere autentisk fremfor, at man jagter et eller andet, tilføjer Charlotte.

Hør hele ugens afsnit af "Marcus og Realitypanelet" herunder - eller hvor du normalt hører dine podcasts.