Mathilde Schlotfeldt Hansen er lige nu aktuel i Sæson 26 af "Robinson Ekspeditionen", dog har hendes søster også stået sin prøve i et af Danmarks hårdeste tv-programmer. Som aspirant nummer 10 deltog Nanna Sofia Schlotfeldt i sæson 7 af "Korpset" – hvor hun viste, at viljestyrke bestemt løber i familien.
– Nanna
er min lillesøster. Vi er meget tætte, og det er jo lidt ens bedste ven, fordi
man kender hinanden fuldt ud, så man er jo bedste veninder på en eller anden
måde, fortalte Mathilde til HER&NU, da vi mødte hende til pressedagen på den nye sæson af ”Robinson
Ekspeditionen”.
Billede af Nanna under hendes deltagelse i Korpset:
Billede af Nanna fra sæson 7 af "Korpset"Foto: TV2 presse
Programmet frister dog ikke Mathilde, som indrømmer, at hun aldrig har haft tanker om selv at stille op i "Korpset".
– Jeg føler jo, at jeg har gjort det hele rigtigt, i og med at jeg er uddannet soldat. Så det kunne jeg ikke finde på, nej. At være med i "Korpset", som er et tv-program, der laver lidt af det samme, ville føles mærkeligt for mig, fordi jeg allerede har gjort det rigtigt – uden et kamera,” siger hun.
Ud over deres tætte forhold har søstrene nu også startet et fælles projekt.
– Min søster og jeg
har en podcast, hvor vi snakker om det at være søskende, alt det drama, der kan
opstå i livet, og forskelligheder. Og så kommer vi også omkring en masse andet
lækkert, fortæller Mathilde.