Kvinde med langt blond hår står og smiler på en strand med havet bag sig
Silja "Temptation Island"

Silja erkender løgn: Deler nye detaljer om overnatningsdate 

Nye detaljer om overnatningsdaten med Silja Kærgaard og Thomas Pedersen er kommet op til overfladen.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

I sidste uge blev der smidt en bombe i reunionudgaven af "Temptation Island". Her indrømmede Silja Kærgaard nemlig, at hun i en periode efter programmet havde ses med Thomas Pedersen, men det sluttede dog efter få uger.

Men historien er altså ikke helt afsluttet endnu, da nye detaljer fra "Temptation Island" nu kommer op til overfladen. 

Artiklen fortsætter efter videoen.

Silja og Thomas har nemlig indtil videre stået fast på, at der ikke skete noget på overnatningsdaten i programmet, og at de sov i hver sin seng. 

Men ifølge Silja er det en løgn. 

– Der er ikke sket noget kys eller pilleri eller sex af nogen art, forsikrer Silja om, men indrømmer: 

– Vi lå i samme seng, og det er det, der ikke er kommet ud. 

Selvom de lå i samme seng, så var det dog med noget afstand imellem dem. 

– Det var med en dyne rullet sammen imellem os. Jeg har også min selvrespekt i det. En ting er at ligge seng sammen, men jeg kan godt finde ud af at være på en overnatning med én uden, at der behøver at ske mere. 

Da de to vendte tilbage til villaen, stod de alligevel fast på, at der ikke var blevet delt seng, og det var hovedsageligt Thomas' ønske, fortæller Silja. 

– Jeg tror primært, at det var Thomas, der havde et behov for det. Og så vidste man også i forvejen, at folk ville tænke deres. Jeg har hele tiden tænkt, at når det skulle ud, så skulle jeg nok sige det. 

Realityportalen har rakt ud til Thomas i forbindelse med detaljerne om overnatningsdaten, men han har ingen kommentarer.