Elisabeth Bach Nielsen fra 'Ex on the beach' sæson 5
Elisabeth Bach Nielsen fra 'Ex on the beach' sæson 5

Tidligere reality-deltager i shitstorm

En tidligere "Ex on the Beach"-deltager har sat gang i stærke reaktioner med en ærlig video om hverdagen på kontanthjælp.

Logo farve

Elisabeth Bach, som mange kender fra sæson 5 af “Ex on the Beach”, er igen kommet i offentlighedens søgelys.

Artiklen forsætter under videoen: 

For nylig lagde Elisabeth en reel på Instagram, hvor hun åbenhjertigt fortalte, hvor meget hun får i kontanthjælp, og hvad pengene går til. Videoen gik hurtigt viralt og udløste en massiv shitstorm.

– Jeg er nok Danmarks mest hadet kontanthjælpsmodtager. Folk er vrede, når de ser videoen, fortæller Elisabeth Bach til TV 2 ECHO.

I kommentarsporet under videoen har mange givet deres mening til kende. Nogle udtrykker forargelse og frustration, mens andre bakker hende op og roser hende for at være ærlig og åben.

Elisabeth har været på kontanthjælp i tre år og har i samme periode kæmpet med angst, depression, ADHD og en spiseforstyrrelse. Alligevel har hun haft mere end 13 forskellige jobs undervejs. Hun indrømmer, at det ikke altid har været nemt at stå ved sin situation, men hun ønsker at vise, at man stadig kan have et godt liv, selvom man modtager offentlig hjælp.

Selvom mange kritiserer hende, er der også følgere, som fortæller, at hendes åbenhed har givet dem mod til selv at stå frem. Og hjemmefra får hun opbakning fra sin mor, som støtter hende i at fokusere på at få det bedre, før hun stopper på kontanthjælp.

Elisabeth selv ser lyst på fremtiden og håber, at hendes historie kan være med til at nedbryde fordomme.