3 korte om motion og vægt

3 korte om motion og vægt

Vi har samlet tre hurtige nyheder om motion og vægt, som du bruge som kæk paratviden næste gang du ses med din løbemakker eller skal en tur i motionscentret.

Er dine gener fede?

For nogle år siden opdagede britiske forskerne et særligt gen, hvis officielle navn er FTO, men som bliver kaldt for fedme-genet, fordi folk med genet har større risiko for at udvikle overvægt end andre. Hvorfor ved man stadig ikke, men som noget nyt har forskerne fundet ud af, at hvis man er fysisk aktiv minimum et par gange om ugen, kan man minimere genets effekt med ca. 30 procent. Og det er altså ikke tre timers spinning der skal til, men en tur i haven, rengøring eller at tage cyklen ud at købe ind.

Kilde: Politiken & New York Times

Sådan holder du kroppen ung

Du skal svede og være forpustet på den måde, hvor du nærmest ikke kan tale. Og det skal du være hver uge, helst flere gange om ugen, hvis du vil holde din krop i tip top form længst muligt. I den perfekte verden er det 30 minutter om dagen, for det kan maksimere din koncentration og forbedre dit humør, men tre gange ugentligt er nok til at forbedre risikoen for en lang række livsstilssygdomme.

Kilde: Strongmind.dk

Taber man sig af tyggegummi?

Der kan i hvert fald være tre gode grunde til at tygge tyggegummi:

1. Du taber dig af det. Eller forbrænder i hvert fald 10 kcal i timen, når du tygger. Og du kan jo ikke spise andet samtidig.

2. Du får sundere tænder, fordi tyggegummiet hæmmer plak og bakteriefremvækst.

3. Du bliver dygtigere, i hvert fald bliver du mere koncentreret, for tyggegummitygning øger blodgennemstrømningen i hjernen og lindrer stress, viser en australsk undersøgelse.

Kilde: Fit for fun