glæde i hverdagen
SPONSORERET indhold

5 enkle tips: Boost dit humør

Her får du fem råd til, hvordan du får humøret i topform. Langt hen ad vejen kan du faktisk beslutte dig for at være glad!

Af: Redaktionen Foto: Alamy
29. aug. 2014 | Sundhed | Fit living

1. Vær spontan
Benyt enhver lejlighed til at nyde livet. Følg pludselige indfald − også de skøre − og vær nysgerrig og lad dig overraske. Vær åben over for nye udfordringer, også selv om du måske mister styringen for en tid, og mærk, hvordan du vokser og udvikler dig. Spring ud i det og prøv noget nyt! Hvad med en ny sportsgren? Snup f.eks. en latininspireret dansetime i dit træningscenter. Prøv Zumba, LatinMix eller AfroDance og mærk glæden brede sig.

2. Grin lidt mere
Et smil eller et rigtig godt grineflip er med til at jage stress og bekymringer væk og få dit humørbarometer til at stige flere grader. Og det behøver ikke komme fra hjertet. Selv et uægte smil kan faktisk gøre underværker, for bare det at trække mundvigene opad siges at påvirke humøret positivt!

3. Kære dagbog, jeg er så glad for…
Køb en notesbog og skriv alt det ned, som gør dig glad. Noter alle de positive ting, som du kan komme i tanker om: din kæreste, et godt helbred, skønne veninder, et par nye jeans, en dejlig kop kaffe, et smil fra en fremmed, eller at solen skinner. Ved at fokusere på og ikke mindst minde dig selv om alle de fantastiske ting i dit liv påvirker du dit humør i en positiv retning. Det lyder måske langhåret, men det virker.

4. Spis dagen lang
Start dagen med et sundt måltid og undlad at springe måltider over. Sørg for at få godt med sunde kulhydrater, fibre, frisk frugt og især proteinrig mad som edamamebønner, mandler, æg og kød. Hvis du alligevel trænger til et hurtigt humørboost, er chokolade super effektivt, fordi det indeholder et fedtstof, der ligner det aktive stof i marihuana. Mangler du inspiration? Find opskrifter på sund morgenmad her

5. Hop i træningstøjet
Hop i løbeskoene eller tag i fitnesscentret. Motion påvirker nemlig nogle kemiske processer i din hjerne og har en positiv indflydelse på din psyke og dit humør. Du føler dig mere glad og afslappet, både mens du dyrker sport og bagefter. Nogle kan ligefrem føle en slags forglæde, altså føle sig bedre tilpas, også inden de motionerer.